Taber kæben over dansk mega-talent: I fodsporene på Suárez

Flere anerkendte medier storroser det danske Ajax-kæmpetalent Kasper Dolberg, som scorer det ene mål efter det andet for tiden

Flere store medier lovpriser Kasper Dolberg, og de mener, at han kan ryge samme vej som flere af klodens største angrebsstjerner. Foto: Hollandse Hootge.
Flere store medier lovpriser Kasper Dolberg, og de mener, at han kan ryge samme vej som flere af klodens største angrebsstjerner. Foto: Hollandse Hootge.

Det er indlysende for enhver, at den unge Ajax-angriber Kasper Dolberg besidder et enormt talent.

Og efter danskerens afgørende mål i torsdagens Europa League-kamp mod Standard Liege, kan der vist snart heller herske nogen tvivl om, at den 18-årige silkeborgenser går en stor fremtid i møde.

I weekendens opgør mod PEC Zwolle i den hollandske Æresdivision bragede Dolberg bolden i kassen på et knaldhårdt langskud efter en lang dribletur. I samme kamp scorede han da også lige et mål mere og virkede i det hele taget temmelig uimponeret.

Og det er ikke kun i Danmark, at man begynder at få øjnene op for den dygtige dansker. Også i de engelske og hollandske medier er man begyndt at fyre stjerneskuddets navn ind i diverse rubrikker.

Bliver en superstjerne
I The Mirror skrev man således efter den knusende 5-1 sejr over Zwolle, at de engelske talentscouts nok hellere måtte se at få rettet deres kikkert mod Ajax og Amsterdam, hvis de altså skulle være interesserede i at få lagt billet ind på den formstærke angriber.

Mirror sender Dolberg i kategori med andre offensive stjerner, som er begyndte i Ajax og siden tog til Premier League og blev stjerner. Her mener Mirror, at Dolberg hurtig kan ryge samme vej som Rafael van der Vaart, Nigel de Jong, Luis Suárez og den United-aktuelle Zlatan, for ej at forglemme vores egen danske playmaker i Tottenham, Christian Eriksen.

Samtidig virker læserne hos Mirror også mere end begejstrede over Dolberg, der i en afstemning om, hvorvidt danskeren vil gå hen og blive den nye 'superstjerne', pt. har 80 procent af 'Ja'-stemmerne. Imponerende.

Komet-karriere af Dolberg
En udvikling, som det hollandske medie De Telegraaf selv kalder for 'En vaske ægte komet-karriere'. Især efter Dolbergs dominans og enlige sejrs-mål i Europa League torsdag aften.

Over for BT siger Ajax-scouten John Steen Olsen, den tidligere landsholdsstjerne, tilmed, at Dolbergs talent er helt på linje med Eriksens og Zlatans.

- Ja, det må jeg sige. Kasper har altid for mig været en rigtig dygtig spiller, og jeg synes, han har alle kvaliteterne til at blive en topspiller.

Kasper Dolberg skiftede i juli 2015 fra Silkeborg IF's U19 hold til Ajax Asterdams eget U19 hold for den nette sum af 270.000 euro. Og det må siges, at den målfarlige dansker hurtigt har kæmpet sig op gennem rækkerne i den hollandske talentfabrik.

Ajax-talentet har allerede scoret seks mål i 13 kampe.

Daniel Wass brillerer med mål og oplæg i Celta-sejr

Stærk dansker bedst i Champions League

Tre på stribe kan ikke glæde Mourinho

Totti: Jeg føler mig bedre end da jeg var 25

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.