Tilfreds Ståle imponeret over Malmö

- Jeg må erkende, jeg er meget imponeret over, at Malmö FF kan slå Dynamo Kiev, siger Ståle Solbakken, der var godt tilfreds med sejren over Lugano

Highlights: Thomsen og Johnsson sikrede vital FCK-sejr i Schweiz inden nabogyser i Parken. Video: Discovery Networks Danmark

Ståle Solbakken smiler og glæder sig over en af de sjældne sejre på udebane i Europa. 1-0 sejren over Lugano bringer FC København i en fordelagtig position: De kan nøjes med uafgjort for at kvalificere sig til forårets 1/16-finale i Europa League.

- Vi leverede en fornuftig kamp, men kom måske til at spille for meget på resultatet det sidste kvarter, erkender Ståle Solbakken overfor 6’eren.

FCK-bossen ærgrer sig over, at han nu må undvære sin anfører Carlos Zeca i den afgørende kamp mod Malmö FF om to uger.

- Vi har flere alternativer, vi må se på. Men inden denne kamp skal vi spille flere kampe, mens Malmø har mangel på kampe (sæsonen er slut for dem), siger Ståle Solbakken og slår fast:

- Jeg må erkende, jeg er meget imponeret over Malmø formåede at besejre Dynamo Kiev. Det er stærkt at vinde over ukrainerne, påpeger Ståle Solbakken, der nu kan forberede sig til en kamp, hvor det ligger i luften, at enten FCK eller Malmö bliver sorteper i jagten på at være med i Europa til foråret.

- Udgangspunktet er forskelligt for os. Vi kan nøjes med uafgjort, men det er ikke noget vi kan spille på fra starten af kampen. Men der kan komme en situation langt henne i kampen, hvor vi får mulighed for det, fastslår han overfor tv-stationen.

Fakta er, at FCK med sikkerhed er videre fra gruppespillet, hvis de får ét point mod Malmö FF torsdag 12. december. Vinder de opgøret, bliver de også gruppevinder. Taber FCK, ryger de ud, hvis Dynamo Kiev samtidig vinder over Lugano.

Carlos Zeca fik en advarsel og skal afsone karantæne mod Malmö FF om to uger. Det bliver et stort handicap for FCK. Foto: Gian Ehrenzeller, Ritzau Scanpix.
Carlos Zeca fik en advarsel og skal afsone karantæne mod Malmö FF om to uger. Det bliver et stort handicap for FCK. Foto: Gian Ehrenzeller, Ritzau Scanpix.
 

Ærgerlig anfører
FC København må undvære anfører Carlos Zeca i den afgørende puljekamp torsdag 12. december i Parken.

Kaptajnen fik sit andet gule kort i gruppespillet mod Lugano og skal derfor afsone karantæne i opgøret.

- Det er meget ærgerligt og bittert, jeg ikke kan hjælpe holdet i den kamp. Men jeg er sikker på, at mine holdkammerater nok skal klare opgaven. Der står flere spillere som kan træde til, sagde Carlos Zeca til 6éren efter 1-0 triumfen i Lugano.

FCK-kaptajnen var meget glad for både indsatsen og den vigtige sejr.

- Det var en god arbejdsindsats og dejligt at se Nicolaj Thomsen score sejrsmålet. Spillet kunne have været bedre før pausen, men man skal tænke på vi spiller på udebane, forklarer han.

Se også: Stort drama: FCK tæt på kæmpe triumf

Se også: Vild afslutning: Malmö leverer overraskelsen

Se også: Historisk nederlag til United

35 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere