Træner gal over kæmpe-banan, men: Det er ikke racisme!

Feyenoord-træner Fred Rutten var alt andet end tilfreds med nederlag og en oppustelig banan

Fred Rutten på vej fra banen, da Feyenoord er sendt ud af Europa League torsdag aften. (Foto: AP)
Fred Rutten på vej fra banen, da Feyenoord er sendt ud af Europa League torsdag aften. (Foto: AP)

Feyenoords træner, Fred Rutten, var ikke i særlig godt humør torsdag aften, da han tog sig tid til pressen efter Europa League-nedturen til AS Roma.

Dels var det hollandske hold sendt ud, dels blev han bedt om at forholde sig til de problemer, kampen blev udsat for undervejs.

I ti minutter var kampen afbrudt, da hjemmeholdets berygtede fans gik amok og kastede alverdens genstande - heriblandt røgbomber - på banen.

Derudover blev der i 1. halvleg kastet en stor, oppustelig banan fra tribunen ned på græsset.

En UEFA-official har måtte samle bananen op, der blev kastet på banen af de mest hardcore Feyenoord-fans.
En UEFA-official har måtte samle bananen op, der blev kastet på banen af de mest hardcore Feyenoord-fans.
 

Når en banan eller mennesker, der imiterer en abe, opleves til en fodboldkamp, bliver det af mange indlysende grunde kædet sammen med racisme.

Der blev omgående spekuleret i, at frugten var tiltænkt AS Romas senere matchvinder Gervinho.

'Det er nonsens'
Det gad Rutten ikke høre tale om.

- Der bliver straks gjort et stort nummer ud af det. Sådan ser jeg det ikke. Vi har også forskellige nationaliteter på vores hold. Det er nonsens. Vi gør alt for meget ud af det, gryntede han.

Se også: Bombe efter nyt Europa-flop: Slutspil lurer i Superligaen

Episoden kom blot en uge efter, tre Chelsea-fans hånede en mand i Paris' metro med racistiske tilråb. De er siden blevet forment adgang til Chelseas kampe, mens stort set alle større eller mindre navne i PSG og Chelsea har stået på skuldrene af hinanden for at bakke op om manden, Souleymane S., der blev forulempet.

Imens har Feyenoord sine egne bekymringer i forhold til fansene.

Se også: Roma vinder skandaløs ballade-kamp

For gårsdagens ballade i Rotterdam var en kedelig opfølgning på sidste uges optøjer i Rom, hvor en stor gruppe Feyenoord-fans hærgede og raserede omkring Den Spanske Trappe i den italienske hovedstad. Her arresterede politiet 17 hollændere og fem italienere.

'Vi ku' åbne en butik'
Torsdag afbrød dommer Alain Turpin kampen, da han havde vist Mitchell Te Vrede ud i begyndelsen af 2. halvleg. Kort efter besluttede franskmanden at føre alle spillerne ned i omklædningsrummet, da han var bekymret for deres sikkerhed.

Der blev de i ti minutter, til stormen var løjet af.

- Det var det helt rigtige at afbryde kampen. Vi kunne have åbnet en butik med alle de ting, der blev kastet ned fra tribunerne, kommenterede Roma-træner Rudi García sarkastisk til Mediaset efter kampen.

Se også: Liverpool ude efter straffedrama

Rutten var ikke i humør til at være sarkastisk som sin kollega.

- Det hjælper ikke klubben, og jeg vil aldrig bakke op om sådan noget. Den slags ting gør ikke andet end skade på Feyenoord. Det er en skam, at det foregår, sagde han.

For at gøre ondt værre for Feyenoord, spillede ærkerivalerne fra Ajax Amsterdam sig videre i Europa League som eneste hollandske mandskab. Også PSV Eindhoven er ude af turneringen efter nederlag til Zenit Skt. Petersborg.

Der trækkes lod til 1/8-finalerne i Nyon kl. 13 fredag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere