Tysker storroser dansker: Den fyr er helt speciel

- Anders Christiansen er indbegrebet af, hvordan Malmö FF ønsker at spille, siger cheftræner Uwe Rösler før FCK-braget i aften

Han er kvik i pæren både på og uden for banen. Malmøs spil er simpelt hen designet rundt om den klejne dansker, siger hans tyske cheftræner. Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix
Han er kvik i pæren både på og uden for banen. Malmøs spil er simpelt hen designet rundt om den klejne dansker, siger hans tyske cheftræner. Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix

MALMØ (Ekstra Bladet): Det kan godt være, Markus Rosenberg er en levende legende i Malmø. Men det helt store omdrejningspunkt i lyseblåt er en klejn dansker på sølle 174 cm, og hvis Rosenberg er kongen – så er Anders Christiansen som minimum kronprins på holdet og ikke mindst blandt klubbens fans.

Derfor vakte det også vild jubel hinsidan, da klubben på pressemødet onsdag kunne annoncere en forlængelse af kontrakten, der såmænd langt fra var i nærheden af at løbe ud. Men i stedet for 2022 er udløbsdatoen nu 2024.

Altså om fem år!

- Det føles jo godt. Jeg er glad og stolt af at forlænge min aftale til trods for, at jeg havde tre-et-halvt år tilbage af kontrakten. Det handler om gensidig respekt mellem mig og klubben. Jeg elsker at være her. Jeg elsker at gå til træning – elsker at spille kampe – og at jeg med sikkerhed kan gøre det fem år frem, det er selvfølgelig fedt, forklarede AC.

Han har bestemt ikke opgivet drømmen om et nyt udlandseventyr, selv om seks måneder i Gent i 2018 ikke ligefrem var nogen udpræget succes.

- Nej, det er samme ambition, jeg har. Jeg ser ingen forskel på, om jeg har tre-et-halvt eller fem år tilbage af kontrakten. Den ambition vil jeg altid have – også når jeg er 35 år. Jeg tror også, det er en væsentlig del af motivationen til at blive den bedste udgave af mig selv, sagde den 29-årige dansker.

Markus Rosenberg er nok trods alt alligevel kongen i Malmø, men holdet spil er i voldsom grad bygget op på AC's talenter. Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix
Markus Rosenberg er nok trods alt alligevel kongen i Malmø, men holdet spil er i voldsom grad bygget op på AC's talenter. Foto: Andreas Hillergren/TT/Ritzau Scanpix
 

Han var stærk i sidste sæson. I denne har AC været outstanding. Og han bliver rost til skyerne af cheftræner Uwe Rösler:

- Den fyr er speciel, og han har helt specielle kvaliteter. Han er indbegrebet af, hvordan vi ønsker at spille. Med AC på holdet SKAL vi have bolden, og siden jeg startede her, er han kun blevet bedre, bedre og bedre. Han havde brug for lidt tid efter sit ophold i Belgien, men jeg mener, at i denne sæson ser vi ham på toppen.

Uwe Rösler var langt fra færdig. Læs blot videre:

- Al vores spil er temmelig meget designet til at udnytte hans kvaliteter, og det siger vel alt om, hvor højt jeg værdsætter ham – og hvor meget klubben værdsætter ham. AC er stadig i den rigtige fodboldalder, hans form peaker lige nu, jeg er sikker på, han kan spille adskillige år frem på det niveau, så jeg vil sige tak til klubben, for at den har været i stand til at forlænge med en spiller af den kaliber og give os den stabilitet, vi har brug for, sagde tyskeren.

- Da jeg kom, spillede han dybere i banen som en quarterback eller playmaker, men jeg ville have ham højere op, ind mellem kæderne, hvor han er en større trussel på grund af sine evner til at dirke forsvar op – og selv score mål.

- Jo længere, vi arbejder sammen, desto bedre bliver det kun. AC er helt klart omdrejningspunktet i vores game plan.

Se også: Advarer FCK: I bliver blæst ud

Se også: Ståle sender markant stikpille

Ordensmagten betegnede det som en forholdsvis fredelig aften i Parken dengang i 2005, men ikke alle tilskuere havde den oplevelse. Foto: Jan Sommer Sport og Spil 14 år efter Don Ø's brøler: Ondt blod på tribunen

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere