Ulækre scener efter FCK-kamp: Her går fan til angreb på Parken-kontrollør

Slavia Prags medrejsende fans var ikke nemme at få under kontrol efter Europa League-kampen torsdag aften i København

Her stikker det helt af ude foran Parken, da en Slavia Prag-tilhænger går til angreb på en kontrollør. (Video: Mathias Øgendahl)

Det endte med en håndfuld anholdelser i indre København sent torsdag aften.

En større gruppe Slavia Prag-fans havde skabt så meget ballade og slagsmål, at politiet ikke så anden udvej end at anholde syv.

Forinden var gået en langt fra ophidsende fodboldkamp, som det tjekkiske hold tilmed havde vundet 1-0.

Om det var euforien over at have trukket tre point ud af opgøret mod danskerne, eller frustration over at man ikke havde scoret flere mål, eller om der bare var så tilpas meget alkohol og andre euforiserende stoffer i visse menneskers kroppe, er ikke dokumenteret.

Faktum er, at vagterne i Parken efter opgøret pludselig fik travlt, da en låge ind til tribuneafsnittet, hvor Slavia-fansene stod, var blevet åbnet. Som tv-klippet herover dokumenterer, er vagterne i færd med at skubbe folk tilbage, så de kan få lukket lågen igen.

En mission der bliver sværere end forventet. For tilhængerne giver dem kamp til stregen.

Spillerne i karambolage med kontrollørerne
Et stort antal vagter på begge sider af lågen forsøger konstant at dæmpe gemytterne, men den galej vil tjekkerne ikke med på, og en større gruppe stridslystne mænd tager opstilling så tæt på vagterne og lågen som overhovedet muligt, hvilket danner en underlig form for kødannelse, mens sange, råb og knytnæver skiftevis afløser hinanden og præger den kølige aften i København.

Imens er stadion stille og roligt ved at blive affolket. Tusinder af skuffede FCK-fans driver ud af de mange ind- og udgange på tribunerne, men de tilbageværende pifter og råber, hvilket tjekkerne også gør, og det danner en infernalsk larm.

TV-klippet er filmet fra øverste tribuneafsnit, og det viser desuden Slavias spillere, der er kommet ned for at takke deres medrejsende fans. Men de ser forgæves og apatisk til, mens episoden udvikler sig.

Der er endda en sekvens, hvor nogle af spillerne er i karambolage med kontrollørerne. Undervejs bliver der også smidt et sæde ned mod vagterne, der har fået hjælp af kampklædt politi, der efter et stykke tid er trådt til. Da er det lykkedes at få lukket lågen.

Det afholder dog ikke tjekkerne fra at rive og flå i hegnet. Måske i håbet om, at det vælter. Og hvad så? Hvad ville de så gøre? Løbe på banen? Udfordre det kampklædte politi til en dyst mano a mano? Og hvad så? Få bank? Ende inde i midtercirklen og stå og glo? Måske kramme en spiller? Det er hypotetisk, men det kunne være interessant at søge ind i hovedet på de fans og finde svar på mysteriet.

Slagsmål i gaderne
Sandsynligvis har ingen af dem tænkt så langt. De har nok nøjedes med at glæde sig over, at der var nogle vagter og et hegn, der kunne rive og flå i.

Det stoppede dog ikke her. Ganske vist lykkedes det efter ævl og kævl af få gennet Slavia-fansene ud af stadion, men de var friske på mere. Urolighederne fortsætter udenfor på Østerbro, som det ses i klippet øverst.

- Voldsom ballade udenfor parken efter kampen mellem FCK og Slavia Prag. Slavia Prags tilhængere var flere gange i direkte slagsmål med politi og kontrollører. Flere personer kom til skade og flere blev anholdt.

I alt endte syv tjekkere med at blive anholdt. Det oplyste vagtchefen ved Københavns Politi til Ritzaus Bureau senere.

Seks sigtes for almindelig vold, mens en sigtes for vold efter paragraf 119 - altså vold mod tjenestemand. I skrivende stund har der ikke været meldinger om slemt tilskadekomne personer.

De tjekkiske fans var i ondt lune trods sejren i Parken. Foto: Lars Poulsen. Europa League - 26. okt. 2018 - kl. 07:07 Fodboldfans anholdt efter slagsmål i Parken

Nicklas Bendtner risikerer forhøjet straf, fordi det var en taxachauffør, han slog og sparkede 9. september. Foto: Liselotte Sabroe Skandinavien - 26. okt. 2018 - kl. 07:05 Vigtig detalje: Bendtner risikerer ekstra hård straf for vold

Artem Dzyuba varmede op til Europa League-opgøret mod FCK i København med en scoring for det russiske landshold i Tyrkiet – hans 15. scoring i blot 29 landskampe. Foto: Murad Sezer/Ritzau Scanpix Sport og Spil Tyveri, utroskab og forsvar af hooligans: Kontroversiel kæmpe kommer til Danmark

63 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere