Annonce:
Annonce:

Undrer sig inden historisk Europa Cup-kamp: Det er uheldigt

Rosenborgs ledelse tvivler ikke på, at juraen er på plads i UEFA, men tankerne får frit løb med henvisning til RB Leipzig og Red Bull Salzburgs møde i Europa League

RB Leipzig har den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen på kontrakt. Foto: Jens Meyer/AP
RB Leipzig har den danske landsholdsspiller Yussuf Poulsen på kontrakt. Foto: Jens Meyer/AP
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Europa League

Der bliver skrevet europæisk fodboldhistorie i aften, når RasenBallsport Leipzig tager imod FC Red Bull Salzburg i Europa League-gruppespillet.

For første gang nogensinde er det to klubber med samme jer, der tørner sammen i UEFA-regi, hvilket omgående, da der blev trukket lod i 31. august, vakte opsigt over hele det fodbold-tossede kontinent.

Blandt andet i Trondhjem, Norge, fordi byens stolthed, Rosenborg Ballklub, havnede i samme gruppe.

- Da jeg så lodtrækningen, tænkte jeg jo mit. Relationen mellem dem, det er forholdsvis tæt, siger den norske fodboldlegende Rune Bratseth, der er bestyrelsesmedlem i klubben, i et interview med Adresseavisen som optakt til første runde af Europa League torsdag aften.

Her er de to Red Bull-klubber havnet i gruppe A med Rosenborg og skotske Celtic. Og de mødes tilmed i den første kamp.

Annonce:

Det fik næsten per automatik Oliver Mintzlaff, der er sportsdirektør i Leipzig-klubben, til at afvise pure, at der kunne foregå noget mistænkeligt.

- Ideen om en sammensværgelse mellem klubberne er ikke forenelig med vores værdier. Vi har med idræt at gøre og respekterer Fair Play. Det er meget vigtigt, at folk ved dette, sagde han ifølge Evening Times.

Heller ikke UEFA har tænkt sig at gøre mere ved det.

Tung sponsor i ryggen
Club Financial Control Body, CFCB, der har til opgave at holde øje med klublicenser samt at Financial Fair Play bliver overholdt, foretog i 2017, da det stod klart, at begge hold var kvalificeret til Champions League-kvalifikationen, en grundig efterforskning af de to klubber, deres ledelser samt strukturelle ændringer vedrørende finansiering, sponsorarrangementer og selskabsforhold.

Konklusionen var, at der ikke var noget at komme efter. Hverken RB Leipzig eller Red Bull Salzburg havde overtrådt UEFA’s Artikel 5 om integritet i klubturneringerne.

Annonce:

Det har Rosenborg som sådan heller ikke tænkt sig, forklarer Rune Bratseth. Men dermed ikke sagt, at tankerne tumler rundt i hovedet.

- Ingen i Rosenborg-ledelsen har talt med mig om det, for nu at sige det sådan. Det har ikke været et tema. Jeg vil gerne understrege, at vi som klub ikke gør noget ud af det, siger han.

- De har helt sikkert juraen på deres side og gjorde alt, som der skal til. De har en tung sponsor i ryggen, som kan hjælpe. UEFA kan sikkert ikke finde noget, men jeg er helt sikker på, at de ikke er særligt begejstrede, siger han til Adresseavisen.

- Bliver det uafgjort, hvis begge hold har brug for point i femte kamp?  Det er uheldigt, at man i det hele taget skal tænke i den retning. Ofte tager spillere fra Salzburg til Leipzig, siger Bratseth med henvisning til den trafik, der har været gennem de senere år. Især fra Østrig med retning mod Leipzig.

Annonce:

Målmand Péter Gulácsi, forsvarsspilleren Dayot Upamecano samt midtbanespillerne Marcel Sabitzer, Stefan Ilsanker, Konrad Laimer og Kevin Kampl er alle endt i Leipzig efter ophold i Salzburg.

Vil ikke udnytte situationen
- Jeg er ikke specielt bekymret for Rosenborg i dette. Jeg tror på, at det er ordentlige mennesker, dem der er der. Ralf Rangnick (Leipzigs manager, red.) har været i tysk fodbold i en menneskealder. Han er dygtig. Jeg antager ikke, at de vil udnytte situationen, men vi tænker tanken. I og med at forholdet er så tæt, er det uheldigt, siger Rune Bratseth.

Red Bull rykkede ind i Austria Salzburg i foråret 2005. Energidrik-giganten ryddede effektivt op og insisterede på at slette Austria Salzburgs historie og konstaterede, at der var tale om en ny klub, mens man også ændrede logo og klubbens farver. Det afstedkom naturligvis voldsomme protester, fanmarcher og andre aktioner, men lige meget hjalp det.

Siden har klubben vundet ni mesterskaber og fire pokaltitler på 13 sæsoner i østrigsk fodbold.

Annonce:

Anderledes bøvlet har det været for koncernen i Tyskland. Her gik Red Bull ind noget længere nede i rækkerne, da man i 2009 overtog licensen i SSV Markranstädt i Oberligaen – Tysklands femtebedste række.

Man måtte i henhold til tyske regler ikke bruge sponsornavnet Red Bull i klubnavnet, hvorfor det blev til RasenBallsport. Utilfredsheden over Red Bulls indtog i tysk fodbold er vokset i takt med klubbens oprykninger, der siden kom på en snor indtil oprykningen til Bundesligaen var en kendsgerning i 2016.

Siden kvalificerede man sig til Champions League og entrede gruppespillet, hvor holdet dog sluttede på tredjepladsen og siden nåede kvartfinalen i Europa League.

Syrlig Ståle stikker til FCM: 'Alt, der mangler i Herning, har vi'

Dansker-klub i uhyggeligt flydrama: 'Troede løbet var kørt'

Tyveri, utroskab og forsvar af hooligans: Kontroversiel kæmpe kommer til Danmark

Ronaldos søster i det røde felt: 'De prøver at smadre min bror'

Real-stjerne skriver historie - men det er skidt

Topdommer: Derfor skulle Ronaldo IKKE have rødt

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

TILTALE

Annonce:
Hvad er din pris, Mette?
Annonce:
Annonce:

... MEGA-GALLERI

Annonce:
Annonce: