PARKEN (Ekstra Bladet): FC Københavns drømme om videre europæisk deltagelse i foråret er stadig i live efter 1-1 mod Celtic i Parken, hvor 34.346 tilskuere så på.
Men det bliver svært om én uge i Glasgow, hvor Celtic er favoritter til at gå videre.
FCK var langt nede i sækken efter første halvleg, men de rejste sig fornemt og var tæt på at hive sejren i land på en stærk anden halvleg.
Det hektiske opgør i Parken bød også på et VAR-drama, da den russiske dommer Sergei Karasev i første omgang ikke kunne se, at Ryan Christie spillede bolden med hånden i feltet. Men med hjælp fra VAR fik FCK et straffespark, som Jens Stage brændte. Han sparkede på den ene opstander.
Men FCK dominerede og pressede de skotske mestre tilbage på banen efter pausen, så var det Karl-Johan Johnsson, der holdt FC København i live. Svenskeren leverede en stor kamp mellem stængerne for hjemmeholdet. Han leverede fire-fem store redninger i situationer, hvor FCK-defensiven ikke så alt for godt ud.
Artiklen fortsætter under billedet..
Haltede langt efter
Det nye græstæppe var smukt, og Parkens nye led-lys var med til at gøre rammerne perfekte for en stor international kamp i Europa League. Parken var ganske enkelt klædt ud til en stor fest.
Men det var ligesom, at FCK-spillerne fra start slet ikke var klar til at deltage i den fest.
For der var både kvalitets- og niveauforskel på de to mandskaber i hovedparten af første halvleg.
Det var tydeligt, at skotterne havde kamprytmen og selvtilliden efter sejre i de ni seneste kampe.
De kom først, de bevægede sig mere for hinanden, mens FCK i perioder lignede statister.
Advarslen overhørt
Ståle Solbakken havde brugt meget tid på at forklare sine spillere, at Celtics franske bomber Odsonne Edouard er den bedste individualist, de hidtil havde mødt i sæsonen.
Solbakken havde set de seneste otte Celtic-kampe, og det var i særdeleshed topscoreren som havde imponeret ham.
Artiklen fortsætter under billedet...
Efter tre minutter havde Odsonne Edouard haft to store muligheder efter koks i FCK-defensiven. Det var kun storspil af Karl-Johan Johnsson, der sikrede, at FCK ikke var bagud med et par mål.
Men de to misbrugte chancer var et varsel om, at der ventede mere fra Edouard.
En stor fejl af Bryan Oviedo førte til en skotsk omstilling, hvor bolden til sidst havnede hos Odsonne Edouard, der elegant loppede bolden over Karl-Johan Johnsson.
Vendte det hele rundt
En skideballe fra Ståle Solbakken var på sin plads i pausen. Det var i hvert fald et forvandlet FCK-mandskab, de fyldte tribuner fik at se efter pausen.
Aggressive, udfordrende og så blev de skotske mestre sat under pres.
Kæderne hang bedre sammen hos hjemmeholdet og der var struktur over opspillet.
Carlos Zeca styrede den centrale midtbane, mens Jens Stage fandt sin plads, samtidig med, at både Rasmus Falk og Pep Biel bidrog lagt mere til fra kanterne. Samtidig var Dame N’Doye forvandlet fra første halvleg. Den rutinerede senegaleser udlignede på Rasmus Falks forarbejde.
Til gengæld fandt Michael Santos sig aldrig til rette og blev derfor erstattet af Mikkel Kaufmann.
Nyindkøbte Kaufmann fik dog ikke sat et afgørende aftryk på opgøret i de 20 minutter, han fik på banen.
Braithwaite til Barcelona? Det er lige til den lukkede!
Tv-vært tosset på seer: 'Rend mig'
Udsat AGF-Randers-kamp skal spilles i marts
Super-managers råd: De må friste selv nærigrøvene