Vil udelukke dem efter fly-optrin: Vi er rystede

I video synger West Ham-fans en antisemitisk sang, da jødisk mand går ned ad midtergangen om bord på et fly

Opgøret mellem West Ham og Genk i Belgien torsdag endte 2-2, hvilket var nok til, at West Ham gik videre i Europa League. Foto: Olivier Matthys/Ritzau Scanpix
Opgøret mellem West Ham og Genk i Belgien torsdag endte 2-2, hvilket var nok til, at West Ham gik videre i Europa League. Foto: Olivier Matthys/Ritzau Scanpix

Den engelske fodboldklub West Ham fordømmer en videooptagelse af deres fans, som tilsyneladende synger en antisemitisk sang rettet mod en jødisk mand om bord på et fly.

West Ham siger, at de pågældende fans vil blive udelukket fra klubben.

En video, der cirkulerer på sociale medier, viser en ortodoks jøde med en stor, sort hat, som går ned ad flyets midtergang på vej mod sit sæde, mens flere fodboldtilhængere synger den fornærmende sang.

Videoen er optaget på et fly på vej fra England til Belgien forud for torsdagens møde mellem West Ham og den belgiske klub Genk i Europa League.

- West Ham er rystet over indholdet af videoen og fordømmer de involverede personers opførsel, udtaler en talsmand for London-klubben.

- Klubben er i kontakt med flyselskabet og de relevante myndigheder for at identificere personerne, tilføjes det.

Talsmanden understreger, at West Ham har en nultolerance over for enhver form for diskrimination.

- Alle de involverede vil blive udelukket fra klubben på ubestemt tid.

Opgøret mellem West Ham og Genk endte 2-2, hvilket var nok til at sikre englænderne en plads blandt de sidste 32 i knockoutfasen i Europa League.

Også i foråret 2019 blev West Ham-fans fanget på video i at synge en antisemitisk sang om rivalerne fra Tottenham Hotspur.

Dengang oplyste klubben, at den ville give livsvarig karantæne til de fans, som kunne identificeres i videoen.

Karantænen betyder, at tilhængerne ikke længere må komme på London Stadium, ligesom at de ikke længere må rejse sammen med klubben.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?