Vild forskel: Bruger ni gange så mange penge

- I fodbold har du altid en chance, uanset hvor mange flere penge din modstander bruger - det vigtigste handler om, hvorvidt vores defensive organisation kan stå distancen, siger Niels Frederiksen

Det oser af storhed. Af europæisk topklasse, når man bevæger sig rundt på det imponerende Parc Olympique Lyonnais, Lyons hjemmebane.

Det fem år gamle stadion med 59.000 pladser ligner præcis, hvad det er. Et topmoderne fodboldstadion. Men det kostede også den nette sum af 4,5 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter under billedet..

Lyons hjemmebane åbnede i 2016. Foto: ROBERT PRATTA/Ritzau Scanpix
Lyons hjemmebane åbnede i 2016. Foto: ROBERT PRATTA/Ritzau Scanpix
 

En spytklat herfra ligger klubbens eksklusive træningsanlæg, der kun har fire år på bagen.

Med portvagt, højt hegn og automatiske låger, bliver hemmelighederne ikke afsløret bag de lukkede døre.

Det er også herfra, nogle af de største franske fodboldtalenter får deres fodboldopdragelse.

I forvejen er Real Madrids Karim Benzema, Barcelonas Samuel Umtiti og Arsenals Alexandre Lacazette nogle af dem, der har fået deres opdragelse i Lyon, der anses som et meget anerkendt fodboldakademi i Europa.

Lyon er ikke kun en kæmpe klub i fransk fodbold, det er en europæisk mastodont, der har enorme økonomiske muskler med forretningsmanden Jean-Michel Aulas som hovedaktionær siden 1987. Han har opbygget sin formue på at sælge software.

Det er også en klub, der handler spillere for både 100-150 og 180 mio. kr. Derfor er det på mange måder et møde mellem David og Goliat torsdag aften.

For forskellen på de to mandskaber springer i øjnene på mange fronter.

Artiklen fortsætter under billedet..

Niels Frederiksen med den bekymrende mine. Han har noget at tænke på før torsdagens møde med gruppefavoritterne fra Lyon. Foto: Lars Poulsen.
Niels Frederiksen med den bekymrende mine. Han har noget at tænke på før torsdagens møde med gruppefavoritterne fra Lyon. Foto: Lars Poulsen.

Mens Brøndby bruger i niveauet 10 mio. euro (75 mio. kr.) på førsteholdet og talentsatsningen, smider Lyon ni gange så meget i spillerbudgettet – 90 mio. euro (675 mio. kr.).

- På papiret vil vi altid tabe en kamp mod Lyon. Men det er fodbold. Og i fodbold har du altid en chance, siger Niels Frederiksen, der tirsdag aften blev bekræftet i det synspunkt, da upåagtede FC Sheriff fra Moldova sensationelt vandt 2-1 over Real Madrid på Bernabeu i Champions League.

Man kan godt kalde det en sensation, hvis Brøndby kan vinde mod Lyon. Men skal Niels Frederiksens tropper skabe et stort resultat, kræver det, at mange faktorer går op i en højere enhed. En af de væsentligste er måden de kommer til at forsvare sig på.

Artiklen fortsætter under billedet..

Brøndby spillede 0-0 mod Sparta Prag i det første opgør, hvor anfører Andreas Maxsø var skuffet over resultatet. De danske mestre skal spille med tilsvarende stærke defensive dyder, hvis de skal have point mod gruppefavoritterne fra Lyon. Foto: Lars Poulsen.
Brøndby spillede 0-0 mod Sparta Prag i det første opgør, hvor anfører Andreas Maxsø var skuffet over resultatet. De danske mestre skal spille med tilsvarende stærke defensive dyder, hvis de skal have point mod gruppefavoritterne fra Lyon. Foto: Lars Poulsen.

- Det bliver altafgørende, om vi evner at forsvare vores eget mål. Også i de perioder, hvor vi kommer under voldsomt pres.

- Det er nemlig helt sikkert, at det bliver en kamp, hvor Lyon vil have bolden mere end os, siger Niels Frederiksen, der ser muligheder for at straffe de boldsikre franskmænd.

- Lyon er ikke et hold, der står kompakt og er meget strukturerede i deres forsvarsspil. De tager en del chancer i deres defensive spil.

Artiklen fortsætter under billedet..

Anis Ben Slimane skal forsøge at afslutte udefra, når den mindste mulighed opstår mod Lyon. Foto: Lars Poulsen.
Anis Ben Slimane skal forsøge at afslutte udefra, når den mindste mulighed opstår mod Lyon. Foto: Lars Poulsen.

- Når vi får mulighederne, handler det om få spilstationer, før vi skal afslutte vores angreb. Vi står overfor en stærk modstander, der ikke vil tillade os at spille bolden rundt i flere minutter ad gangen, vurderer Niels Frederiksen.

Han havde satset på at straffe Lyon for den måde, de forsvarer sig på. Deres bagkæde står meget højt, og de er lidt sårbare overfor de hurtige omstillinger.

Men uden Mikael Uhre er Brøndby i sandhed udfordret på den offensive front. Niels Frederiksen er nu tvunget til at finde alternative løsninger.