Wengers drømmefarvel smadret

Arsene Wenger og Arsenal tabte 1-0 til Atletico Madrid og er dermed ude af Europa League. Den franske manager slutter i London-klubben med en sæson uden trofæer

Arsene Wenger har stået i spidsen for Arsenal sidste gang i europæisk sammenhæng. Foto: AP Photo/Francisco Seco
Arsene Wenger har stået i spidsen for Arsenal sidste gang i europæisk sammenhæng. Foto: AP Photo/Francisco Seco

Arsene Wenger slutter sin karriere i Arsenal uden trofæer, ligesom Arsenal ikke kvalificerer sig til næste sæsons Champions League.

Det står klart, efter Atletico Madrid fik en samlet sejr på 2-1 over Arsenal i semfinalen af Europa League.

Den første kamp endte med 1-1 i London, og dermed var 0-0 på papiret nok for Atletico i returkampen.

Det var dermed mere end rigeligt, da Diego Costa i slutningen af første halvleg bragede bolden i mål for den spanske hovedstadsklub, der nu er klar til at tage til Lyon, hvor finalen skal spilles onsdag 16. maj.

Arsene Wenger må også konstatere, at han efter næsten 22 år som manager i Arsenal ikke opnår at vinde en europæisk titel, da han stopper i klubben efter sæsonen.

Wenger og Arsenal tabte tidligere UEFA Cup-finalen til Galatasaray i 2000 i Parken og Champions League-finalen til Barcelona i 2006.

Finalepladsen i årets turnering forduftede dog i Madrid i Wengers europæiske kamp nummer 250 med Arsenal.

Slem skade
Til kampen var Atletico Madrid nødsaget til at undvære klubbens cheftræner Diego Simeone, der var blevet bortvist af dommeren i den første kamp. Simeone var derfor nødt til at følge kampen for sig selv ude foran et af Wanda Metropolitanos skybokse.

I den første kamp havde Arsenal et stort overtag samt en føring, men en udligning af Griezmann sent i kampen flyttede fordelen over til Atletico, som de altså udbyggede på hjemmebanen i Madrid.

Arsenals franske midterforsvarer Laurent Koscielny måtte tidligt i kampen udgå med en skade, og det viser sig, at den ene akillessene er så medtaget, at han sandsynligvis misser VM.

Se også: Atlético leverer sensation efter dobbelt udvisning

Panathinaikos her i kamp mod Brøndby kommer ikke med i Europa de næste mange år. Foto: Lars Poulsen Europa League - 24. apr. 2018 - kl. 19:57 Lang karantæne: Udelukker storklub fra Europa

Arsenal slog sikkert CSKA Moskva ud af Europa League, men englænderne kommer på en svær opgave i semifinalen mod Atlético Madrid. Foto: AP Photo/Pavel Golovkin Europa League - 13. apr. 2018 - kl. 12:18 AV! Semifinalebrag når favoritterne tørner sammen

6 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere