Fans var mødt op: Kæmpe brag må rykkes

De argentinske rivaler Boca Juniors og River Plate kommer ikke i aktion lørdag aften. Regn har udsat finalen

Fans havde trodset elementerne og mødt op på stadion. Foto: Ritzau Scanpix
Fans havde trodset elementerne og mødt op på stadion. Foto: Ritzau Scanpix

Den første af to finaler i Copa Libertadores mellem Boca Juniors og River Plate er blevet udsat.

Finalekampen i den sydamerikanske version af Champions League mellem ærkerivalerne fra den argentinske hovedstad, Buenos Aires, skulle være spillet lørdag aften.

Men kraftig regn over Boca Juniors' stadion, La Bombonera, har gjort det umuligt at gennemføre kampen.

I stedet spilles den søndag aften klokken 20 dansk tid, skriver nyhedsbureauet AFP.

Kampen på La Bombonera er første gang, Boca Juniors og River Plate står over for hinanden i en Copa Libertadores-finale.

Kampene er for længst blevet udråbt som de største Superclásicos i historien, og bevæbnet politi har i flere dage patruljeret foran La Bombonera.

Klubberne mødtes senest i den store turnering i ottendedelsfinalen 2015 i en kamp, der udviklede sig til en skandale.

I fem år har argentinske klubkampe været lukket land for tilhængere af gæsteklubberne, og selv om forbuddet for nylig er blevet ophævet, gælder det fortsat i Superclásico-opgørene.

Risikoen er ganske enkelt for stor og erfaringerne for dårlige, når man blander varmblodige fodboldfanatikere fra de to største klubber i et land, der i forvejen er plaget af hooliganisme og fodboldoptøjer.

Agger anker bemærkelsesværdig dom i bizar sag

Snød for åben skærm - nu får Superliga-træner historisk straf

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.