FCM-stjerne med lang kontrakt vil af sted: Bejlere er stadig varme på ham

Den stærke forsvarsspiller fra Gambia er stadig meget højt på blokken i Anderlecht

Foto: Claus Fisker.
Foto: Claus Fisker.

De har lavet store og flotte salg i FC Midtjylland den seneste tid, og det håber og tror de også på, de en dag kommer til med forsvarsprofilen Bubacarr Sanneh.

Se også: Stjernen bønfalder FC Midtjylland: Sælg mig nu

Den 23-årige gambier har spillet i FC Midtjylland i under et år, men han var afsindig vigtig for FC Midtjylland i foråret, hvor mesterskabet blev sikret, og det ligner, at han kommer til at have en afgørende rolle for klubben igen dette efterår. Her skal man de kommende to torsdage forsøge at spille sig i Europa League-gruppespillet.

Men der er ikke garanti for, at Sanneh er FCM-spiller i efteråret. Interessen for Sanneh er stor, og belgiske Anderlecht har tidligere været meget interesseret. Og det er klubben stadig, skriver det belgiske medie Het Laaste Nieuws.

Det er dog ikke bare sådan ligetil at hente forsvarsspilleren til Belgien, for FC Midtjylland kræver en stor pris for gambieren, der har kontrakt med FCM frem til 31. december 2021. Anderlecht har tidligere været meldt klar til at betale omkring 45 millioner kroner for spillerne, der var i Horsens for et år siden, men FCM kræver en større sum for Sanneh.

Belgiske Anderlecht er angiveligt meget lune på Midtjyllands Sanneh. Foto: Claus Fisker.
Belgiske Anderlecht er angiveligt meget lune på Midtjyllands Sanneh. Foto: Claus Fisker.

Interessen for Bubacarr Sannneh er formentlig ikke blevet mindre, efter Anderlecht tirsdag missede en transfer af den 19-årige forsvarsspiller Sikou Niakaté fra Valenciennes.

De to klubber var ellers enige om en pris på tre millioner euro - 22,3 millioner danske kroner - plus bonus. Det lod til bare at være et spørgsmål om tid i forhold til offentliggørelse, men angiveligt mente Anderlecht, at der var noget i vejen med Niakatés knæ. Noget, som forsvarsspillernes repræsentant afviser.

- Min spiller er rask, men vi har ikke været i stand til at blive enige, så vi tager tilbage til Valenciennes, siger Housseimi Niakaté til Het Laaste Nieuws.

Dermed står de altså stadig og mangler en central forsvarsspiller i Anderlecht.

Se også: Landstræner om manglende Messi: Han er ikke stoppet

Se også: Vraget igen af Åge: - Jeg kommer ikke til at sige nej til landsholdet

AGF-målmand Aleksandar Jovanovic  kan være et vigtigt salg for AGF. Foto: Claus Bonnerup Sport og Spil Superligaen indefra: Jovanovic-salg kan løfte AGF ud af dødvande

7 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere