FIFA kan spænde ben for Figo-kandidatur

I næste uge får Figo svar på, om han kan stille op til præsidentvalget i FIFA.

(Foto: Paulo Duarte/AP)
(Foto: Paulo Duarte/AP)

Det danske fodboldforbund DBU har allerede sagt, at man håber på mange modkandidater, når landene i FIFA den 29. maj skal stemme om, hvem der skal være præsident fremover. Sepp Blatter genopstiller, men DBU ønsker ikke længere Blatter - der har været FIFA-præsident siden 1998 - som præsident for det internationale fodboldforbund.

David Ginola har måttet trække sin kandidatur, fordi han ikke kunne få støtte fra fem fodboldforbund. Og mandag trak franske Jerome Champagne også sin kandidatur, da han ikke kunne få nok opbakning til sin kampagne. Det betyder reelt, at der kun er tre modkandidater til Sepp Blatter i form af Luis Figo, Michael van Praag samt Ali Bin Al Hussein. Men nu kan det vise sig, at endnu en kandidat ryger i svinget.

Se også: FIFA bekræfter: Fire kandidater klar til præsidentvalg

For Luis Figo - som DBU har valgt at støtte op om, så han kunne annoncere sin kandidatur - er måske den næste, der må stoppe sin kampagne for at vælte Sepp Blatter. Et krav til kandidaterne er, at de skal have to års administrativt arbejde i fodboldverdenen, og det kan måske blive et problem.

I næste uge tager FIFA stilling til, om man vil tillade Luis Figo at stille op til præsidentposten, og Figo skal håbe på, at FIFA godtager det arbejde, portugiseren har lavet i Inter, hvor han arbejdede i trænerstaben. Men det er ikke sikkert, det er nok, og så vil der kun være to modkandidater til Sepp Blatter, hvis Figo må trække sin kandidatur.

Se også: Ginola må droppe at vælte Blatter

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere