FIFA lader Platini overvære valget af sin efterfølger

Når der onsdag skal vælges ny præsident i UEFA, vil den detroniserede præsident Michel Platini være til stede

Michel Platini må overvære valget, hvor hans efterfølger skal findes. Foto: AP
Michel Platini må overvære valget, hvor hans efterfølger skal findes. Foto: AP

Onsdag skal Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) vælge ny præsident på en kongres i Athen, og det bliver højst overraskende med den forhenværende præsident som tilhører.

I en pressemeddelelse fra UEFA fremgår det, at Det Internationale Fodboldforbunds (FIFA) etiske komité har givet tilladelse til, at suspenderede Michel Platini må være til stede ved UEFA-kongressen onsdag, hvor præsidentvalget finder sted.

- En efterspørgsel på hr. Platinis tilstedeværelse er for nylig blevet indleveret af UEFA, og vi byder beslutningen velkommen, lyder det i meddelelsen fra UEFA.

Den tidligere franske UEFA-præsident er ellers i gang med at udstå sin fire år lange karantæne fra alle fodboldrelaterede aktiviteter.

Platini blev sammen med forhenværende FIFA-præsident Sepp Blatter dømt i den meget omtalte sag, hvor der ikke kunne findes dokumentation for, hvorfor Blatter havde overført to millioner schweizerfranc (13 millioner kroner) til Platini i 2011.

Begge forklarede, at det var betaling for konsulentarbejde udført af Platini for FIFA i perioden 1998-2002, men der fandtes ingen skriftlige aftaler om arbejdet.

I første omgang blev både Blatter og Platini idømt otte års karantæne fra al fodbold. Platinis straf blev efterfølgende nedsat til fire år af Den Internationale Sportsdomstol, CAS. Blatters appelsag er endnu ikke afsluttet.

FIFA åbner nye søgsmål mod suspenderet Blatter

Afsløring: Derfor er UEFA-bosser endt i bittert opgør

Danmark bør stemme blank til UEFA-valget

Dræbermaskinens fortid: Hans brødre døde i krig

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag