FIFA straffer fodboldledere med bøde og karantæne

Vicepræsidenten i UEFA har fået en bøde, mens to congolesere er blevet idømt hver et halvt års karantæne

Alvorlige miner i UEFA- og FIFA-toppen. Skandalen griber om sig, og korruptionens konger bliver på stribe væltet. (Foto: AP)
Alvorlige miner i UEFA- og FIFA-toppen. Skandalen griber om sig, og korruptionens konger bliver på stribe væltet. (Foto: AP)

Det Internationale Fodboldforbund (FIFA) har fredag langet henholdsvis en bøde og karantæner ud til fodboldchefer fra Europa og Afrika.

FIFA's etiske komité har idømt congoleserne Jean Guy Blaise Mayolas og Badji Mombo Wantete hver seks måneders karantæne.

De er henholdsvis vicepræsident og generalsekretær i Det Congolesiske Fodboldforbund.

De er blandt andet blevet straffet, fordi de har forbrudt sig mod artikel 20 i FIFA's regelsæt, der omhandler at tilbyde eller tage imod gaver og andre ydelser.

UEFA's vicepræsident Angel Maria Vilar Llona slipper med en bøde på godt 173.000 kroner samt en advarsel. (Foto: AP)
UEFA's vicepræsident Angel Maria Vilar Llona slipper med en bøde på godt 173.000 kroner samt en advarsel. (Foto: AP)
 

Jean Guy Blaise Mayolas og Badji Mombo Wantete blev allerede i juni udelukket på midlertidig basis.

FIFA meddeler på forbundets hjemmeside, at de to fodboldledere kun mangler 45 dage i at have udstået deres straf.

Spanieren Angel Maria Villar Llona er ligeledes blevet straffet.

Vicepræsidenten for Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) slipper dog med en bøde på 25.000 schweizerfranc, cirka 173.000 kroner.

Angel Maria Villar Llona har ud over bøden fået en advarsel, fordi han i første omgang undlod at samarbejde i de undersøgelser, der skulle kortlægge omstændighederne omkring tildelingen af værtskaberne for VM-slutrunderne i 2018 og 2022.

Senere valgte han at samarbejde, meddeler FIFA.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Kom nu ud af busken, Dyrby