FIFA vil indføre mini-VM hvert andet år

FIFA-præsident Gianni Infantino foreslår et mini-VM med otte deltagere hvert andet år

Gianni Infantino synes godt om idéen om et mini-VM. Foto: AP
Gianni Infantino synes godt om idéen om et mini-VM. Foto: AP

Et mini-VM i fodbold for otte af verdens bedste nationer hvert andet år.

Sådan lyder et forslag fra præsidenten i Det Internationale Fodboldforbund (FIFA), Gianni Infantino.

Turneringen, der efter planen skal hedde 'Final 8', skal efter hensigten afholdes i oktober/november med start i 2021.

Sådan lyder forslaget, som Infantino har sendt i et brev til medlemmerne i FIFA.

Nyhedsbureauet Reuters, der har læst brevet, skriver, at turneringen skal fungere som afslutning på Nations League, som både Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA) og Det Nord- og Centralamerikanske Fodboldforbund (Concacaf) har indført i deres respektive kontinenter.

Ifølge Infantino er en 'solid og seriøs' gruppe investorer villig til at bruge 25 milliarder dollar - 150 milliarder kroner- på denne turnering samt et klub-VM for 24 hold, som ligeledes - ifølge et forslag - skal afvikles hvert andet år.

Bliver det nye mini-VM en realitet, er det planen at droppe Confederations Cup, der har fungeret som et før-VM for de bedste fodboldnationer.

Nu skal forslaget i første omgang til afstemning i FIFA.

Se også: Stort millionunderskud i Superliga-klub

Se også: Stopper karrieren som 21-årig - skal skifte køn

Et brølende stærkt Arsenal-mandskab inden Europa Cup-finalen mod Zaragoza i 1995: John Hartson, Tony Adams, Martin Keown, Paul Merson, David Seaman og Andy Linighan i bageste række. Forrest Ray Parlour, Nigel Winterburn, Ian Wright, Stefan Schwarz og Lee Dixon. Foto: All Over Press Sport og Spil Arsenal-legenden: Drak tequila og champagne til jeg væltede over tre borde

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere