Fik 22 år for mord - her er hans nye job

Ifølge Daily Mail kan den brasilianske fodboldspiller Bruno Fernandes de Souza igen blive løsladt, selvom han fortsat er dømt for mord

Den 34-årige brasilianske målmand Bruno Fernandes er dømt for mordet på ekskæresten Eliza Samudio. Foto: Frederico Haikal/AP/Ritzau Scanpix
Den 34-årige brasilianske målmand Bruno Fernandes er dømt for mordet på ekskæresten Eliza Samudio. Foto: Frederico Haikal/AP/Ritzau Scanpix

Tilbage i 2013 blev den brasilianske målmand Bruno Fernandes de Souza idømt 22 år og tre måneders fængsel efter at være blevet kendt skyldig i drabet på sin daværende ekskæreste, Eliza Samudio. Samtidig blev han kendt skyldig i at have kidnappet parrets søn.

Men nu er der muligvis udsigt til bedre tider for den 34-årige brasilianer.

Daily Mail skriver, at den morddømte brasilianer har været løsladt fra fængslet siden 19. juli. Her har han siden har haft 30 dage til at finde en ny arbejdsgiver som en betingelse for at skulle blive løsladt endegyldigt.

Og nu ser det ud til at lykkes for ham. Den kontroversielle målmand skulle nemlig have fundet sin nye klub. For ifølge det brasilianske medie Globo Esporte skulle Bruno Fernandes de Souza angiveligt være tæt på at skrive under med den brasilianske klub Poços de Caldas, som til daglig er at finde i den brasilianske tredje division.

Bruno Fernandes har allerede været løsladt en gang før. Det var tilbage i 2017, men dengang besluttede Brasiliens højesteret at trække løsladelsen tilbage.

Dengang fik han kontrakt med Boa Esporte, inden han efter lidt over en måned igen måtte indstille karrieren som følge af den tilbagetrukne løsladelse.

Bruno Fernandes har i sin karriere optrådt for en række brasilianske klubber heriblandt Atlético MG, Flamengo og Corinthians. Han har tidligere været i spil til det brasilianske landshold.

Se også: Kæmpe skandale: Tre døde - spillere på hospitalet

Se også: Uhyggelige billeder: Kollapser på banen

Se også: Købt for 600 mio. kr: Nu er han for fed til at spille!

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere