Fik chok-opkald ved poolen

Foran det hollandske fodboldforbund skulle Karsten Aabrink i 2008 kæmpe fyrede Kenneth Perez' sag mod Ajax og Marco van Basten. Det gik dog mildest talt ikke som håbet, mindes den tidligere spilleragent i 'Agenterne'

Kom tæt på landets mest markante spilleragenter i Ekstra Bladets nye podcastserie, 'Agenterne'.

- Kenneth er fyret.

Karsten Aabrink lå ved en swimmingpool ved Comosøen, da Ajax' fodbolddirektør, Danny Blind, ringede ham op.

Årstallet var 2008, og Karsten Aabrink var agent for den danske landsholdsspiller Kenneth Perez, der havde haft en succesfuld halv sæson i Ajax.

Men her, imens Aabrink for første gang i sine godt og vel ti år som agent var på sommerferie med familien, sluttede succesen brat.

- Så spørger jeg: Hvad snakker du om, mindes Aabrink om telefonsamtalen i tredje afsnit af 'Agenterne'.

- Jamen, de har ansat Marco van Basten som træner, og han vil have en anden type spillere, så han (Perez, red.) skulle træne med juniorholdet.



- Du er bindegal, var Karsten Aabrinks respons til Blind.

- Det blev til en vild sommer.

AGENTERNE

I Ekstra Bladets podcast 'Agenterne' åbnes døren til det lukkede maskinrum hos fodboldens magtfulde mellemmænd, spilleragenterne.

Maya Westander er vært, når nogle af landets mest markante agenter giver et indblik i de transfers, der står tydeligst i deres erindring.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kenneth Perez blev i januar 2008 hentet 'hjem' til Ajax efter et kort ophold i PSV Eindhoven. Blot et halvt år senere ville den hollandske storklub af med ham igen. Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix
Kenneth Perez blev i januar 2008 hentet 'hjem' til Ajax efter et kort ophold i PSV Eindhoven. Blot et halvt år senere ville den hollandske storklub af med ham igen. Foto: Jens Dige/Ritzau Scanpix

Fem uger i Amsterdam

Karsten Aabrink satte sig bag rattet i sin bil og kørte til Amsterdam.

- Der var jeg så i fem uger. Det var fuldstændig vanvittigt.

- Der var en weekend, hvor jeg lige tog hjem og hilste på familien, men ellers boede jeg hos Kenneth og Britt i fem uger.


Ajax havde den sommer ansat Marco van Basten som cheftræner, og det hollandske ikon havde besluttet, at 'Kenneth ikke var god nok' til førsteholdet.

Den købte Karsten Aabrink ikke.

- Man kan ikke tage en spiller, som er viceanfører og fast mand på holdet, fra førsteholdstruppen og så bare sige 'nu skal du forlade klubben, eller også må du de næste to år spille med juniorerne'. Det går jo ikke.

- Så vi lagde sag an mod Ajax, og det er nok noget af det sjoveste, jeg har været med til, lyder det fra Aabrink.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Marco van Basten vandt som aktiv Ballon d'Or tre gange. Inden han blev cheftræner i Ajax, stod han i spidsen for det hollandske landshold. Foto: Dusan Vranic/AP
Marco van Basten vandt som aktiv Ballon d'Or tre gange. Inden han blev cheftræner i Ajax, stod han i spidsen for det hollandske landshold. Foto: Dusan Vranic/AP

Proppet med medier

Retssagen blev hurtigt stablet på benene, men den udspillede sig noget anderledes, end Aabrink havde forventet.

- Vi kommer ud i det hollandske fodboldforbunds hovedsæde, og der var syv-ti tv-stationer og otte-ti radiokanaler. Jeg tænkte, det var da noget af et setup, det her.

- Jeg havde i min naivitet troet, at vi skulle sætte os ned og tale tingene igennem og se på reglerne, og så var der vel en repræsentant fra Ajax.

- Men i Holland kan man jo godt lide at gå i jakkesæt og slips, og dem var der rigtig mange af, griner Aabrink i 'Agenterne'.

Kindkys til dommerne

Med ophøjet ro sad Aabrink klar til at argumentere Perez' sag for fodboldforbundet.

- De hilser utrolig pænt på os, og jeg skubber til Kenneth og siger, det skal sgu nok gå, lyder det fra Aabrink.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Karsten Aabrink var i 13 år en af agentbranchens mest markante skikkelser. I 2010 stoppede han som agent. Foto: Lars Poulsen
Karsten Aabrink var i 13 år en af agentbranchens mest markante skikkelser. I 2010 stoppede han som agent. Foto: Lars Poulsen

Den optimisme holdt dog ikke mange minutter.

- Lige pludselig bliver der helt stille i lokalet, og så begynder det at summe helt vildt.

- Og jeg drejer hovedet, og så ser jeg det her kæmpe ikon, Marco van Basten, komme skridtende ned ad gangen. Med highfive til de forskellige mennesker og kommer så op til de her dommere med kindkys og kram.

- Der er jeg godt klar over, at vi er bagud på point. 


- Hvornår ved du, at det her er lost case?



- Da han træder ind i lokalet. Prøv at høre. Det var så vildt.

- Det var ikke tidspunktet at grine, men jeg kan bare huske, at jeg inde i mig selv tænkte: Det er noget lort, det her. Det kommer vi ingen vegne med.

- Det gjorde vi heller ikke, lyder det fra Aabrink, der dog langtfra var færdig med slåskampen med Ajax her.

Få den fulde historie om stridighederne mellem Ajax og Kenneth Perez i Ekstra Bladets nye fodboldpodcast 'Agenterne'.

Lyt med via linket i toppen af artiklen eller i din fortrukne podcast-app.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Her finder du første og andet afsnit af 'Agenterne':

Seneste nyt

Det er ikke mere heltemodigt eller bonusværdigt at være sygeplejerske end sosu

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.