Fik rødt kort: Så skuddræbte han dommeren

En argentinsk fodbolddommer er blevet dræbt af en spiller, fordi han gav ham det røde kort

Dommer blev skudt, fordi han gav rødt kort til spiller, der så lige hentede en pistol på sidelinien (Foto: All Over Press)
Dommer blev skudt, fordi han gav rødt kort til spiller, der så lige hentede en pistol på sidelinien (Foto: All Over Press)

Det går hektisk for sig, når der spilles fodbold i Argentina, men den seneste episode hører alligevel til sjældenhederne.

Den 48-årige dommer Cesar Flores er således blevet skuddræbt af en spiller umiddelbart efter, at dommeren havde givet spilleren det røde kort.

- Det hele skete under kampen. Vi ved ikke, hvad der skete med dommeren, men spilleren var vred og hentede sin pistol og skød ham, siger en talsmand for politiet ifølge Daily Mirror.

Episoden skete i byen Cordoba, hvor dommeren diskede op med det røde kort til spilleren, der havde slået en anden spiller.

Efter forgæves at have forsøgt at tale dommer Cesar Flores fra det røde kort, så løb spilleren ud til sidelinien til sin rygsæk, hvor der lå en pistol.

Se også: På vej i fængsel: Fodboldspiller dræber dommer

Inde på banen plaffede han løs med pistolen og snittede spilleren Walter Zarate, mens dommer Flores blev ramt tre gange - i hovedet, i halsen og i brystet, så han døde.

Spilleren, der skød dommeren, er stadig på fri fod, men politiet jagter selvfølgelig gerningsmanden, der nok står til mere straf end blot de par spilledages karantæne, som det røde kort giver.

Historien melder intet om, hvad kampen blev, eller hvem der dømte kampen til ende.

Det er desværre langt fra første gang, at en dommer bliver dræbt efter en kendelse.

Tilbage i april 2013 blev fodbolddommeren Ricardo Portillo dræbt i amerikanske Utah, mens 44-årige John Bieniewicz året efter blev brutalt slagtet, da han hev det røde kort frem i en amatørkamp i Detroit. Han døde senere af skaderne.

Se også: Storbarmet atletik-stjerne: Vidste ikke jeg blev playboy-bunny

I NHL går det også hårdt ud over dommeren - her bliver han tacklet hårdt, men overlever heldigvis:

27 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere