Fire mål i debuten: Topscorer falder tre meter i absurd jubelscene

SE KLIPPET: I sin hjemmebanedebut scorer angriber fire gange, men ved 3-1-målet hopper han over banden og styrter tre meter ned på noget beton

Se den vanvittige episode, hvor Lopes hopper over banden her. Video: SNTV

Når man som angriber scorer fire mål i samme kamp, så plejer overskrifterne at være positive.

Men for den brasilianske angriber Anderson Lopes, så er det en ret så tragisk jubelscene, der har bragt ham i fokus efter hans fire mål lørdag morgen i 5-2-sejren for Consadole Sapporo mod Shimizu i den japanske J-League.

Da angriberen flugtede 3-1-målet i nettet fire minutter inde i anden halvleg, så blev han så lykkelig, at han stormede ud mod bandereklamen og hoppede over den - præcis som det er set tusindvis af gange før.

Uheldigvis for den brasilianske angriber var der ikke græs på den anden side af banden, men et hul på tre meter ned til et hårdt betonlignende underlag.

SE DET ABSURDE TV-KLIP I AFSPILLEREN OVER ARTIKLEN

Mens tv-produceren havde travlt med at vise jublende tilskuere og grafikken på angriberen, så lå han lidende og ømmede sig oven på sin jubelscene.

Hurtigt gik det dog op for holdkammerater og officials, at angriberen kunne have slået sig, og de stormede til for at besigtige ham, men efter 30 sekunder på jorden, og inden det store lægehold nåede frem, så havde Anderson Lopes trods alt rejst sig igen.

Senere i kampen scorede han også til 4-1 og 5-1, men her jublede han formentlig ikke på samme måde, som han gjorde ved 3-1-målet.

Med sejren er Sapporo oppe på andenpladsen i J-League, mens Shimizu ligger næstsidst efter tre spillede kampe. Anderson Lopes, der lørdag også scorede 2-1-målet, ligger som topscorer i ligaen med fire mål.

Hvordan den 25-årige angriber kunne undgå at vide, at der var en dyb grav bag bandereklamen vides ikke, men til hans forsvar skal det siges, at det var hans første hjemmekamp for klubben.

Han kom til Sapporo forud for sæsonen fra brasilianske Tombense, men har dog været udlejet til klubber i Japan og Sydkorea de senere år.

Gravesens Galactico-kammerater fik en overraskelse. Foto: Ritzau Scanpix Sport og Spil Syv gange Champions League tog røven på os

Foto: Stine Tidsvilde/Jens Dresling Sport og Spil 'Rigtige venner' - Bech og Seier arbejder tæt sammen

Se også: Forklarer sandheden om Pogba-billedet

Se også: Hattrick i weekenden: Nu har han scoret 25 sæsoner i træk

Se også: Vilde med Brøndby-helt: Bedste nye spiller i 37 år

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere