Flygter fra udskældt streaming-tjeneste: 'Utilgivelig service'

Kunder af streamingsitet Strive Sport er rasende over den dårlige og hakkende kvalitet ved flere af weekendens kampe. Derudover fremhæver flere kunder deres 'elendige og utilgivelige service'

Fans er sure på Strive Sport. Flere fik ødelagt deres fodboldoplevelse i weekenden. Her er et billede fra kampen mellem AC Milan-Juventus søndag, hvor kvaliteten var meget dårlig. Foto: Screendump
Fans er sure på Strive Sport. Flere fik ødelagt deres fodboldoplevelse i weekenden. Her er et billede fra kampen mellem AC Milan-Juventus søndag, hvor kvaliteten var meget dårlig. Foto: Screendump

Først var streamningsitet Strive Sport ude i en shitstorm i forbindelse med El Clásico i slutningen af oktober.

Nu er sitet igen i problemer. Flere kunder af Strive Sport har ytret sig meget negativt om sitet på deres Facebook-side efter weekendens kampe fra blandt andet Spanien og italien.

Mange kunder har skrevet aldeles vrede kommentarer om sitet grundet den dårlige kvalitet, at billeder hakker og hopper i tid og sitets manglende service.

Til Ekstra Bladet skriver Emil Søe Jensen, at han er noget uforstående over, hvordan det kan gå så galt for streamingsitet gang på gang.

'Jeg synes, deres service er utilgivelig. At man får rettighederne til nogle af de største ligaer i verdenen og vælger at - undskyld - fucke så meget op i det. Vi lever i 2018. Med den kvalitet, de sender, kunne jeg lige så godt finde en streamingside, som jeg gjorde for ti år siden. Når jeg skulle se Juventus spille bold.

'Det kan virkelig ødelægge en god hyggelig aften, at kampen stoppes 30 gange, eller kvaliteten er så ringe. Som du kan se på deres Facebook-side, er der mange, som har opsagt deres medlemskab. Jeg gør også snart det samme. Og håber Viasat får rettighederne igen', skriver Emil Søe Jensen til Ekstra Bladet.

Nick Ejgod Nielsen havde også en dårlig oplevelse med streamingsitet, og han er meget utilfreds med det produkt, som han betaler for.

'Problemet er simpelt. Signalet buffer hele tiden, kvaliteten ryger i sandet og ligner noget fra et VHS-bånd i 90'erne, og den kan simpelthen ikke streame på Chromecast', skriver Nick Ejgod Nielsen til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Her kan man se den store forskel på Viasats stream (nederst) og Strives stream (øverst). Foto: Screendump
Her kan man se den store forskel på Viasats stream (nederst) og Strives stream (øverst). Foto: Screendump

Fejlmeddelelse
Ved flere kundernes stream dukker der en fejlmeddelelse op, som sender kunderne tilbage til hovedsiden. En tilfredsstillende kvalitet kan kun opretholdes i få minutter ad gangen.

'Altså man ser nogle få sekunder, men så springer den tilbage til et sted i starten af kampen og sådan bliver det ved. En fejl, jeg aldrig har oplevet nogle andre steder før'.

'Derudover er kvaliteten skarp i højest et par minutter, før den skifter, og så sidder man og glor på en stream i elendig opløsning, som rent faktisk er dårligere end de ulovlige hjemmesider, man gerne vil undgå at benytte', skriver Kristoffer Lennon Lind til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet.

En fejlmeddelelse dukkede blandt andet op under kampene. Foto: Screendump
En fejlmeddelelse dukkede blandt andet op under kampene. Foto: Screendump

Opsagt abonnement
Malte Vestergaard fik sin fodboldoplevelse ødelagt søndag, da han glædede sig til at se både Celta Vigo-Real Madrid og AC Milan-Juventus søndag eftermiddag.

- Jeg synes efterhånden, at der har været et par kampe, der har været et problem for dem. De har lovet, at de ville gøre det bedre. Men i kampen mellem AC Milan og Juventus kunne jeg ikke se de første 15 minutter, da det sprang i sekunderne, og den hoppede af hele tiden.

- I kampen mellem Celta Vigo og Real Madrid kunne jeg først se et ordentligt billede efter 27 minutter. Den sprang i mange sekunder. Først kunne man se, at de gik ind på banen, så var de i omklædningsrummet, og så var de pludselig i gang med at spille. Det var yderst frustrerende. Det er irriterende at betale for et produkt, som man ikke får, siger Malte Vestergaard.

- Overvejer du at opsige dit abonnement?

- Jeg har allerede opsagt mit abonnement, og derfor kører jeg kun måneden ud, siger Malte Vestergaard til Ekstra Bladet.

I går skrev Strive Sport i et tweet, at de var opmærksom på problemerne, og at streamingsitet undskyldte for ulejligheden. Her opfordrede sitet folk til at skrive en mail til dem, hvis de havde haft problemer.

Fejler igen
I forbindelse med shitstormen efter El Clásico i slut oktober fortalte Strive Sports direktør, Kristian Hysén, at det var en forkastelig fejl, at brugerne ikke kun se opgøret tilfredsstillende.

- Vi forstår reaktionerne, det er helt på plads. Hvis man er La Liga-fan eller bare fodboldfan, så er det ikke acceptabelt.

- Jeg er selv passioneret fan af spansk fodbold og elsker at se El Clásico, så jeg kan fuldt ud forstå seernes reaktion.

- Det er totalt uacceptabelt, at det skete.

- Vi kan ikke altid kontrollere alle elementerne i en produktion. Vi kan kun kontrollere signalet.

- Men uanset hvad så er vi ansvarlige. Vi forsøger ikke at løbe fra det - det er vores fejl, sagde Kristian Hysén til Ekstra Bladet 1. november.

Det er noget af et mønster, som tegner sig.

Ifølge den anerkendte anmeldelsesside Trustpilot har Strive Sport blot fået 0,2 ud af 10 stjerner for deres kvalitet og service.

Ekstra Bladet ville gerne have spurgt Strive Sports direktør, Kristian Hysén, hvordan streamingsitet forholder til den massive kritik som igen hagler ned over dem, men Kristian Hysén er ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

Se også: Efter El Clásico-bommert: Nu kan du få pengene tilbage

Se også: Seere blev snydt for storkamp: Direktør vil ikke love penge tilbage

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Cecilia Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen