Fodboldkampen fra helvede: Politibetjent alvorligt såret af bombe

Opgøret mellem Levski Sofia og CSKA Sofia blev endnu en gang skæmmet af uroligheder. En kvindelig betjent blev alvorligt såret

Det går altid heftigt for sig i kampene mellem CSKA og Levski. Billedet er fra efterårets opgør mellem de to klubber. Foto: All Over Press
Det går altid heftigt for sig i kampene mellem CSKA og Levski. Billedet er fra efterårets opgør mellem de to klubber. Foto: All Over Press

Bølgerne gik traditionen tro højt, da de bulgarske hovedstadsklubber CSKA Sofia og Levski Sofia tørnede sammen onsdag aften. Alt for højt endda.

En kvindelig politibetjent blev alvorligt såret på Vasil Levski Stadion som følge af en eksplosion under kampen. Hun blev ramt af store mængder knust glas, da en genstand eksploderede tæt på en af indgangene til stadion og er trods en operation fortsat ikke på toppen.

- Hun er blevet opereret, men der er stadig mange stykker glas i hendes ansigt og i øjet, lyder det fra chefen for politiet i Sofia, Anton Zlatanov, ifølge BBC.

Politichefen løfter i øvrigt lidt af sløret for, hvad der forårsagede eksplosionen.

- Det var ikke fyrværkeri, det var en bombe.

Mere end 20 Levski Sofia-fans blev efterfølgende anholdt af politiet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Balladen skete på Vasil Levski Stadion i Sofia. Foto: All Over Press
Balladen skete på Vasil Levski Stadion i Sofia. Foto: All Over Press
 

Drab, stenkast og snebolde
Det er dog langt fra første gang, at der er ballade i de to klubbers interne opgør. For to år siden blev otte politibetjente såret, da Levski-fans kastede sten og flasker efter dem.

Og to år tidligere blev den daværende CSKA-træner, Stoycho Mladenov, slået bevidstløs af en snebold.

I 2000 blev en mand sågar slået ihjel i forbindelse med derbyet. Også dengang var en bombe skyld i katastrofen.

Onsdagens opgør sluttede 2-2, og det efterlader Levski Sofia på en fjerdeplads i det bulgarske mesterskabsspil. CSKA er nummer to - otte point efter Ludogorets.

Fyrværkeri er fast inventar, når Levski Sofia og CSKA Sofia mødes i den bulgarske liga. Foto: All Over Press
Fyrværkeri er fast inventar, når Levski Sofia og CSKA Sofia mødes i den bulgarske liga. Foto: All Over Press
 

Foto: All Over Press
Foto: All Over Press
 

Se også: Dansk fodboldprofil bed mand i armen: Nu er han blevet frikendt

Se også: Cykelboss er død: Nu er storhold truet på eksistensen

Sport og Spil VM-dommer: Kairos derby slår Old Firm med længder

4 kommentarer
Vis kommentarer