Fodboldspiller tortureret og dræbt: Tryglede for sit liv

Fire nye vidner har meldt sig på banen i sagen om drabet på fodboldspilleren Daniel Corrêa Freitas

24-årige Daniel Corrêa Freitas blev dræbt, men omstændighederne er ikke helt klare. Foto: Getty Images
24-årige Daniel Corrêa Freitas blev dræbt, men omstændighederne er ikke helt klare. Foto: Getty Images

Sagen om den dræbte brasilianske fodboldspiller Daniel Corrêa Freitas har taget en ny drejning.

Fire nye vidners forklaringer skaber således tvivl om, hvem der har dræbt fodboldspilleren, og hvor drabet er foregået, skriver Globoesporte.

Hidtil har Edison Brittes erkendt, at han dræbte Freitas, fordi fodboldspilleren var i færd med at voldtage Brittes kone Cristiana i soveværelset under datterens 18-års fødselsdag, som Daniel Corrêa Freitas var gæst til.

Efterfølgende blev han båret ud af huset af tre ukendte mænd, lød de første meldinger.

Da politiet fandt Daniel Corrêa Freitas kunne de konstatere, at han blev tortureret, næsten fik skåret halsen helt over, og at hans kønsorgan blev skåret af.

Men nu mener flere vidner at have set Daniel Corrêa Freitas blive ført ud af huset, mens han var i live og tryglede for sit liv.

- Hjælp mig, jeg vil ikke dø, skulle han have råbt, mens han blev hevet ud af huset.

Edison Brittes skulle efterfølgende have ringet op til de ukendte mænd og bedt dem slå fodboldspilleren ihjel.

Dernæst skulle faderen have bedt de resterende gæster ved fødselsdagen om at tie stille med det, de havde set.

- Edison snakkede med os og undskyldte. Han sagde, at vi ikke skulle se, det vi så, og at vi ikke måtte tale med nogen om det, har et vidne forklaret.

Edison Brittes står også bag påstanden om, at Daniel Corrêa Freitas havde tiltvunget sig adgang til husets soveværelse og skulle være i færd med at voldtage hustruen.

Ifølge et vidne var der dog intet, der tydede på, at Freitas gjorde noget mod hustruens vilje, men at hun derimod selv indvilgede.

Det bakkes op af en WhatsApp-besked, som Freitas sendte til en ven, hvor han gav udtryk for, at han skulle til at have sex med Cristiana Brittes.

Edison Brittes blev efterfølgende anholdt for drab, mens Cristiana Brittes og datteren Allana også blev anholdt for meddelagtighed. Politiet leder fortsat efter de ukendte mænd, der hjalp med at fjerne Freitas fra huset, da de forventes at have spillet en rolle i drabet.

Den 24-årige fodboldspiller var tilknyttet storklubben São Paulo-spilleren, men var udlejet til São Bento, da han blev slået ihjel.

Se også: Tortureret og dræbt fodboldspiller tryglede for sit liv

Se også: Brasiliansk fodboldspiller tortureret og myrdet

Awer Mabil har haft en lang vej til den succes, han oplever nu i FC Midtjylland. Mabil voksede op i barske omgivelser i en flygtningelejr i Kenya. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Superliga-stjernens uhyggelige barndom: Voksede op med sult, vold og drab

Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen