Forkætret FIFA-sheik får uventet støtte

Demonstranter til fordel for sheik Salman - inde i salen blev reformforslagene vedtaget

Se klip af tilhængerne her (Video: AP)

ZÜRICH (Ekstra Bladet) Det var forventet, at der ville være demonstrationer uden for Hallenstadion i Zürich, hvor FIFA i dag skal vælge en ny præsident.

Men næppe mange havde regnet med, at det ville være til fordel for sheik Salman fra Bahrain. Han er favorit til at vinde valget senere i dag, men anklages samtidig for brud på menneskerettighederne, og for at have misbrugt FIFA's penge på sin egen valgkamp, da han forsøgte at blive præsident for Det Asiatiske Fodboldforbund, AFC.

Med med skilte hyldede en lille gruppe unge mænd fra Bahrain og Senegal sheik Salman. Han er den bedste mand for FIFA, stod der. Demonstranternee var ikke særlig snakkesagelige, og mest af alt virkede det som et stunt sat i værk af Salmans folk.

Sheik Salman som her knytter bånd til FIFA's fungerende præsident, Issa Hayatou, er favorit til at vinde dagens præsidentvalg. Foto. AP Jan Jensen - 26. feb. 2016 - kl. 07:56 Han kan begynde FIFA's dødedans

Inde i salen var det i første omgang reformforslagene, der tiltrak sig opmærksomheden. De blev vedtaget med stemmerne 179 mod 22, og det betyder blandet andet, at FIFA-præsidenten fremover kun kan sidde i tre perioder a fire år. Der bliver desuden større gennemskuelighed i pengestrømmene, blandt andet får vi nu at vide, hvordan præsidenten og de øvrige ledende personer bliver aflønnet. I bunden af denne artikel finder i en faktaboks om reformerne.

Først i eftermiddag går det løs med præsidentvalget. De fem kandidater får hver et kvarter til at tale forsamlingen varm. Stadig er sheik Salman favorit foran Gianni Infantino fra Schweiz, men vi skal nok forvente to eller måske endda tre afstemninger, før Sepp Blatters afløser er fundet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Tre af præsidentkandidaterne, Infantino, prins Ali og Tokyo Sexwale udvekslede ord inden det gik løs ved kongresse. Foto: AP
Tre af præsidentkandidaterne, Infantino, prins Ali og Tokyo Sexwale udvekslede ord inden det gik løs ved kongresse. Foto: AP
 

Bemærkelsesværdigt har det i øvrigt været, at sheik Salmans kongemager, sheik Al Sabah fra Kuwait, var fraværende fra podiet det meste af formiddagen. Fra pressepladserne gættes der på, at hanvar ude for at sikre, at de sidste stemmer kommer på plads.

Med fem kandidater til præsidentposten i FIFA kan fredagens valg i Zürich blive en langstrakt affære

FIFA vælger fredag en ny præsident i forbindelse med forbundets kongres i Zürich.

Kongressen med deltagelse af FIFA's 209 medlemslande går i gang klokken 9.30, og det er sandsynligvis først i løbet af eftermiddagen eller først på aftenen, at navnet på Sepp Blatters afløser er fundet.

I alt fem kandidater - prins Ali Bin Al Hussein, Tokyo Sexwale, sheik Salman Bin Ebrahim Al Khalifa, Jerome Champagne og Gianni Infantino - stiller op til valget, der kan blive afgjort i en eller helt op til fem valgrunder.

Hver enkelt valgrunde kan tage op mod to timer, så det er umuligt at fastsætte et tidspunkt for, hvornår på dagen den nye præsident er valgt. Før præsidentvalget går i gang, skal kongressen blandt andet stemme om en række reformforslag.

 

Sådan foregår præsidentvalget

Alle fem kandidater får mulighed for at holde en tale foran kongressen, før der skal afgives stemmer.

Første valgrunde:
Hvis en de fem kandidater opnår 2/3 af stemmerne, er han FIFA's nye præsident. Er det ikke tilfældet, går kongressen videre til anden valgrunde.

Anden valgrunde:
Hvis en af de fem kandidater opnår mere end 1/2 af stemmerne, er han FIFA's nye præsident. Er det ikke tilfældet, går kongressen videre til tredje valgrunde - dog uden den kandidat, der har opnået færrest stemmer.

Tredje valgrunde:
Hvis en de fire kandidater opnår mere end 1/2 af stemmerne, er han FIFA's nye præsident. Er det ikke tilfældet, går kongressen videre til fjerde valgrunde - dog uden kandidaten med færrest stemmer.

Fjerde valgrunde:
Hvis en de tre kandidater opnår mere end 1/2 af stemmerne, er han FIFA's nye præsident. Er det ikke tilfældet, går kongressen videre til femte valgrunde - dog uden kandidaten med færrest stemmer.

Femte valgrunde:
Den af de to kandidater, der opnår flest stemmer, er FIFA's nye præsident.

Kilder: FIFA

De fem kandidater

Prins Ali Bin Al Hussein, Jordan, 40 år, tidligere vicepræsident i FIFA fra 2011 til 2015, i 2015 modkandidat til Sepp Blatter ved præsidentvalget.

Tokyo Sexwale, Sydafrika, 62 år, politiker og forretningsmand samt medlem af komitéer i FIFA.

Sheik Salman Bin Ebrahim Al Khalifa, Bahrain, 50 år, nuværende præsident for Det Asiatiske Fodboldforbund (AFC) og vicepræsident i FIFA.

Jerome Champagne, Frankrig, 57 år, tidligere vicegeneralsekretær i FIFA under Sepp Blatter.

Gianni Infantino, Schweiz, 45 år, nuværende generalsekretær i Det Europæiske Fodboldforbund (UEFA).

1 af 2 Demonstranter til fordel for sheik Salman. Den havde ingen set komme. Foto: AP
2 af 2 
9 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere