Fornærmede Trump - nu provokerer hun igen!

Megan Rapinoe, der vandt VM i fodbold med USA denne sommer, opfordrer kvinder til at råbe mere op om deres løn

Foto: Brad Penner/Ritzau Scanpix
Foto: Brad Penner/Ritzau Scanpix

- Selvfølgelig regner man med, man vinder. Det er jo derfor, vi spiller, udtaler Megan Rapinoe til den engelske avis The Guardian.

Udtalelsen kommer, efter at hun og USA's kvindelandshold blev kaldt arrogante ved sommerens VM i fodbold. 

Kan du huske, da Megan Rapinoe kom til at vise bryst: Megan Rapinoe er 34 år og midtbanespiller på det amerikanske landshold. Foto: Kevin Winter/Getty Images Intl. fodbold - 12. jul. 2019 - kl. 22:59 Ups! Fodboldstjerne i brystsmutter

Op til kampene forberedte amerikanerne sig blandt andet på, hvordan de skulle fejre de mål, de kom til at score.

Men ifølge vice-kaptajn Megan Rapinoe er det kun på sin plads at blære sig med sin succes.

Se også: Storkonflikt lurer: - Enormt skuffende

Nu vil den 34-årige kontroversielle angriber fra Californien have kvinder til at råbe mere op omkring deres løn, som hun selv er begyndt på.

Det vil hun, fordi hun mærker et tabu omkring, hvor meget kvinder tjener.

- For mænd er penge et tegn på, at man 'er den bedste', mens det er mere hemmeligt blandt kvinder. Og det er skadeligt, siger Rapinoe.

Megan Rapinoe blev delt topscorer ved årets VM-slutrunde. Her får hun overrakt Den Gyldne Støvle for præstationen. Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix
Megan Rapinoe blev delt topscorer ved årets VM-slutrunde. Her får hun overrakt Den Gyldne Støvle for præstationen. Foto: Bernadett Szabo/Ritzau Scanpix

Købte Rolex til 235.000
Rapinoe har valgt selv at gå forrest for at nedbryde tabuet.

I interviewet med The Guardian bar hun et Rolex-ur til 235.000 kroner, som hun købte oven på sejren ved VM.

Angriberen med det farverige hår ved, hvordan det kan lyde at flashe sine penge.

Mange finder hende nemlig utiltalende grundet hendes bramfrie måde at være på. Det rører dog ikke Megan Rapinoe, der opfordrer til mere åbenhed.

- Jeg tjener omkring en halv million dollars (ca. 3,3 millioner kroner) om året. Men det betyder ikke, at vi alle bliver ligeligt betalt, siger Rapinoe.

Se også: Nyt mareridt: - Jeg er meget træt af det

Udover åbenheden omkring løn, gør Rapinoe også op med mentaliteten omkring at være 'en sød pige'.

Aftenen inden hun tog af sted til VM med resten af truppen, fortalte hun sin kæreste, at hun ville farve håret pink.

Hendes kæreste udtrykte sin bekymring over den beslutning kort inden den største begivenhed i hendes liv. Men Rapinoe var sikker.

- Det er præcis derfor, jeg vil gøre det, svarede hun.

Lagde sig ud med Trump
Megan Rapinoe kom også i vælten i forbindelse med sin deltagelse ved sommerens VM-slutrunde. Undervejs udtalte hun, at hun i hvert fald ikke skulle besøge Det Hvide Hus, hvilket fik Trump til tasterne.

Her kan du se Rapinoe afvise at aflægge et besøg til Det Hvide Hus.

Det fik en lettere fornærmet Donald Trump til at skrive et indlæg på Twitter.

- Megan burde aldrig fornærme vores land, Det Hvide Hus eller vores flag, særligt efter hvor meget der er blevet gjort for hende og holdet, skrev Trump blandt andet på Twitter.

Megan Rapinoe har vundet VM i fodbold med USA to gange. Udover sommerens sejr, blev det også til guld i 2015. I 2011 måtte Rapinoe og amerikanerne nøjes med sølv.

Se også: Internettet griner af stjernespiller: Nu afslører han hvorfor

Se også: Se pop-babe give verdensmester fræk lapdance

Se også: Stortalent på vej: - Han minder om Eriksen

16 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere