Forsvandt i en måned: - Som om jeg ikke eksisterede

Juventus' hollandske kæmpetalent Mohamed Ihattaren forsvandt fra sit lejeophold i Sampdoria i efteråret. Nu taler han ud

Der har været stor mystik omkring det hollandske stortalent Mohamed Ihatteren. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Der har været stor mystik omkring det hollandske stortalent Mohamed Ihatteren. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold

Han fik debut som blot 16-årig for PSV Eindhoven i den bedste hollandske række og imponerede stort på trods af sin unge alder.

I sommer hentede Juventus den unge offensivspiller med marokanske rødder for en sølle sum på knap 15 millioner.

Mohamed Ihattaren blev prompte udlejet til Sampdoria for at vænne sig til italiensk fodbold og samtidig have større chance for at få spilletid.

Men efter en hård start, hvor han blev kritiseret for sin fysik og ikke fik spilletid, forsvandt han sporløst.

Flere italienske medier meldte, at han var rejst tilbage til sin fødeby Utrecht, og Sampdoria kunne ikke få fat i ham.

Sampdoria opsagde derefter lejeaftalen, og nu taler Ihattaren for første gang ud til sportsmediet De Telegraaf.

- Jeg tog afsted på grund af omstændighederne i Sampdoria. Jeg var 19 år og sad på et hotelværelse. Alene og fuldstændig overladt til min skæbne. Jeg kunne ikke holde det ud længere, fortæller Ihattaren.

Det lovende storttalent nåede at spille 74 kampe for PSV og scorede dertil 10 mål. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix
Det lovende storttalent nåede at spille 74 kampe for PSV og scorede dertil 10 mål. Foto: Peter Dejong/Ritzau Scanpix

Juventus ejer stadig hollænderen, og han afviser rygterne om, at han ikke var til at få fat på.

- Jeg manglede ikke. De kunne have spurgt en hvilken som helst fyr fra Utrecht, hvor jeg var. Det var, som om jeg ikke eksisterede.

Meget tyder nu på, at Ihattaren forlader den italienske gigant til fordel for FC Utrecht, hvor Ihatteren håber at kunne indfri sit enorme potentiale.

En anden mere kedelig mulighed kan være et karrierestop.

Ifølge italienske medier har den unge spiller været deprimeret efter sin fars død, og depressionen blev kraftigt forværret, da han opholdt sig i Italien.

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Tak til børnene for at give deres liv

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+