Fortryder alle tatoveringer

Kevin-Prince Boateng er kendt som en mand, der godt kan finde på at gøre ting impulsivt. I et nyt interview viser det sig da også, at han har sine fortrydelser

Kevin-Prince Boateng endte ud i et opsigtsvækkende seks måneders lejeophold i Barcelona i starten af det snart afsluttede år. Det blev kun til tre ligakampe for 'The Ghetto Kid', der undervejs blev latterliggjort for kun at være i klubben for at kunne tage selfies. Foto: Ritzau Scanpix
Kevin-Prince Boateng endte ud i et opsigtsvækkende seks måneders lejeophold i Barcelona i starten af det snart afsluttede år. Det blev kun til tre ligakampe for 'The Ghetto Kid', der undervejs blev latterliggjort for kun at være i klubben for at kunne tage selfies. Foto: Ritzau Scanpix

Kevin-Prince Boateng er kendt som en flamboyant midtbanespiller, hvis handlinger uden for banen igennem den flere gange kuldsejlede karriere ofte har fyldt mest. I et nyt interview med Bild fortæller den tyskfødte ghaneser dog, at hans største fortrydelse var tatoveringerne. Dem alle sammen.

- Jeg ville virkelig ønske, at jeg aldrig havde ladt mig tatovere. I dag er du coolere og pænere, hvis du ikke er tatoveret, for alle har dem. Jeg har også for nylig snakket med min kone om det, fortæller den tidligere Milan-, Dortmund- og Barcelona-spiller, der har en betragtelig del af sin hud dækket af blæk.

Hærværk og fyringer
Den nuværende Fiorentina-spiller forklarer da også, at han ligefrem misunder de få spillere, der ikke traf den beslutning at få udsmykket sin krop med en tusch. Og så at gentage handlingen utallige gange.

- Meget få spillere har ikke tatoveringer, for eksempel har Cristiano Ronaldo ingen, og det er noget særligt. Niks, kun din hud. Tattoos er en slags beskyttelse, som vi får, og som vi føler os nøgne uden. Men lige præcis det vil jeg gerne kunne, fortæller Boateng, der tilbragte sine første 20 år i fødebyen Berlin, men modsat halvbroren Jerome Boateng valgte at stille sig til rådighed for det ghanesiske og ikke det tyske landshold.

I det 90 minutter lange interview med Bild får spilleren, der i sin ungdom gav sig selv navnet 'The Ghetto Kid', da også delt andre betragtninger om sin karriere, der har været præget af en del tumult.

Herunder da den unge ballademager i en brandert i hjembyen valgte at vandalisere 13 biler og måtte punge op med 425.000 kroner i en bøde. Eller da han samme år under sin tid i Tottenham på én dag trøstede sig med tre bilindkøb på én dag. Noget han i en alder af 32 i år erkendte ikke var den rigtige vej til lykke.

Se også: Fodboldstjerne amok i hærværksrus

Se også: - Købte tre biler på én dag

Se også: Spurs-reserve købte tre biler på én dag

Eller da han i 2014 formåede at blive fyret først fra Ghanas trup midt i en VM-slutrunde efter en batalje med medspiller Sulley Muntari og efterfølgende at have overfuset træner Kwesi Appiah, og året efter også fik en fyreseddel fra arbejdsgiveren Schalke 04 for disciplinære problemer.

Der var også noget med et forsøg på en rap-karriere. Altsammen fadæser, han mener har givet ham en livsvisdom, han gerne vil give videre til næste generation, den femårige søn Maddox.

- Han har det held, at han har mig som far - en far, der har gjort mange ting forkert. Der kan jeg hjælpe ham med ikke at gøre tingene forkert. Jeg har givet meget i mit liv for at mine børn frit kan afsøge, hvad de vil lave, fortæller den 32-årige far og ægtemand til den italienske model Melissa.

Høje lønninger en forbandelse
Boateng, der altså i sin ungdom var notorisk berygtet for et ekstremt højt forbrug og en usportslig livsstil med druk og hærværk, mener da også, at de høje lønninger i fodbolden er et problem. Adspurgt om hvorvidt pengene er en velsignelse eller en forbandelse, svarer han entydigt det sidste. Det skaber nemlig kun stress og suger glæden ud af en branche, der ifølge ham også savner 'loyalitet'. Og det er synd for professionelle fodboldspillere som ham selv i dag.

- Forbandelse! Fodbold er en business, og som spiller er du kun et tal. Hvis du ikke fungerer, bliver du erstattet. Loyalitet findes ikke mere. Det er sørgeligt. Man burde lave en rundspørge blandt professionelle fodboldspillere, om der egentlig er nogen, der stadig gladeligt går til træning og har det sjovt.

Bilds udsendte minder den tidligere ghanesiske landsholdsspiller om, at der er mange andre, der ikke nødvendigvis går glade på arbejde ud over fodboldspillere. Men det er særlig hårdt for fodboldspillere, fordi de får så meget i løn, fastholder Boateng.

- Det er klart, fodbold er for professionelle et arbejde. Men de bliver så højt betalt, at det bliver stressende, at presset bliver så massivt. Og der kommer vi hurtigt til at snakke om depression og så videre. Der er momenter, hvor jeg har det sjovt, og momenter, hvor jeg ingen sjov har i det, der må jeg være ærlig. Før fandt jeg altid glæde i det.

I dag er Kevin-Prince bosat i Italien, hvor han pender fra Firenze og fodboldhverdagen til sin familie i Milano. Derudover finder han glæde i at lære at spille klaver, afslører han.

Se også: Barcelona-lejesvendens røde kort blev dyrt for Valencia Se også: Festede til klokken seks hver dag: Stjernespiller afslører hæmningsløs livsstil

Se også: Barcelona-lejesvendens røde kort blev dyrt for Valencia Se også: Festede til klokken seks hver dag: Stjernespiller afslører hæmningsløs livsstil Se også: Fodboldstjerne med overraskende karriereskifte: - Jeg lever som en konge

Se også: Storklub smider stjernespillere på porten

Se også: Skandale inden VM-kamp: Stjerner smidt ud efter slåskampe

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere