Annonce:
Annonce:

Advarsel til Schmeichel: Han skal gøre det bedre

Ifølge den franske avis L'Equipe skal Kasper Schmeichel til at forbedre sine præstationer, hvis danskeren skal fortsætte som førstevalg i Nice

Kasper Schmeichel skal forbedre sig, hvis han skal holde fast i pladsen i buret. Foto: NICOLAS TUCAT/Ritzau Scanpix
Kasper Schmeichel skal forbedre sig, hvis han skal holde fast i pladsen i buret. Foto: NICOLAS TUCAT/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold

Kasper Schmeichel er det klare førstevalg på landsholdet, men på klubholdet skal den danske målmand måske til at kigge sig over skulderen.

Sådan lyder det i hvert fald nu fra den franske avis L'Equipe, der efter søndagens nederlag til Monaco skriver, at Kasper Schmeichel har fået 'en skuffende start i Nice'.

- Han har været usikker siden ankomsten til Nice, og den danske målmand viste sig igen passiv ved monegaskernes scoring. Han blev hentet for at hjælpe med Marcin Bulkas udvikling, men han er nødt til at gøre det bedre, hvis han skal holde fast i det nuværende hierarki, skriver L'Equipe således efter søndagens opgør mellem Nice og Monaco.

Annonce:

- Det var ikke den position, hvor Nice havde mest brug for at forstærke sig. Marcin Bulka havde allerede forberedt sig på rollen som førstevalg, og han ligner allerede en, der er klar til rollen. Men den sydfranske klubs ledelse og Lucien Favre var ikke i tvivl: Der var brug for en rutineret målmand for at sikre en glat overgang, før den unge polak tildeles det store ansvar.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Kasper Schmeichel er ikke kommet godt fra start i det sydfranske. Foto: ERIC GAILLARD/Ritzau Scanpix
Kasper Schmeichel er ikke kommet godt fra start i det sydfranske. Foto: ERIC GAILLARD/Ritzau Scanpix
 

Nice-cheftræner Lucien Favre udtalte efter 3-0-nederlaget til Marseille, at hans førstevalg på transfermarkedet faktisk var schweizeren Yann Sommer, der dog valgte at blive i Mönchengladbach.

Og ifølge L'Equipe er status efter seks spillerunder, at Kasper Schmeichel fortsat mangler at overbevise i Nice. Avisen peger således på, at Schmeichel så en smule uheldig ud i sine første kampe mod Strasbourg og Maccabi Tel Aviv.

Og i søndagens nederlag til Monaco efterlod Schmeichel så igen et uheldigt indtryk, da Breel Embolo scorede sejrsmålet i anden halvleg.

- Ved ikke at gå ud til Caio Henriques indlæg, der svævede ind til Embolo på den bageste stolpe, og ved at blive på stregen som en håndboldmålmand, der håbede på det bedste, gav han Monaco-angriberen muligheden, skriver L'Equipe.

Annonce:

- Det er tidligt at åbne debatten om rollen som førstemålmand. Men Bulka har vist, at man ikke nødvendigvis bør tøve med at vise ham tillid. Både i sidste sæson, hvor han var fejlfri i Coupe de France, hvor han spillede alle kampene for Nice, og i sæsonpremieren mod Toulouse i denne sæson, hvor han blev foretrukket frem for Schmeichel, der blot var ankommet til klubben et par dage forinden. I de kommende uger skal danskeren nu overbevise sin træner om, at det stadig er for tidligt at lade Bulka få chancen.

Nice hentede denne sommer den 22-årige Marcin Bulka permanent i Paris Saint-Germain, efter at polakken i sidste sæson var udlejet til den sydfranske klub.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mette har spillet magtbingo hele sit liv
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Annonce:
Annonce: