Beckham glæder sig til PSG-debut

37-årige David Beckham har deltaget i mange store kampe i Europa og håber at føje endnu en klassiker til cv'et

(Polfoto)
(Polfoto)

David Beckham har omsider udsigt til at få sin debut for Paris Saint-Germain, når det franske førerhold søndag møder Marseille.

Den 37-årige englænder har spillet mange store kampe i England, Spanien, Italien og USA og ser frem til at prøve kræfter med endnu en klassiker i en ny liga.

- Jeg har spillet mange store kampe i løbet af mine karriere. Kampe som AC Milan mod Inter, Real Madrid mod Barcelona og Los Angeles Galaxy mod Chivas.

- Jeg er meget spændt på at skulle deltage i endnu en speciel kamp, siger Beckham til PSG's hjemmeside.

Midtbanespilleren er blevet udtaget til en PSG's trup på 20 mand til hjemmekampen mod Marseille, der på ligaens tredjeplads er fem point efter PSG. Han har dog ikke fået nogen garanti for, at han får sin debut.

Beckham er denne vinter skiftet fra Los Angeles Galaxy i USA til den storsatsende franske hovedstadsklub.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere