Zlatan rundede nummer 20

Den svenske angriber scorede igen, da PSG bankede Toulouse

Zlatan Ibrahimovic er suveræn topscorer i den franske liga. (arkivfoto: AP/Christian Liewig)
Zlatan Ibrahimovic er suveræn topscorer i den franske liga. (arkivfoto: AP/Christian Liewig)

Zlatan Ibrahimovic scorede sit sæsonmål nummer 20 i den franske liga, da Paris Saint-Germain fredag aften bankede midterholdet Toulouse med 4-0 på udebane og rykkede tre point fra Lyon i duellen i toppen af den franske liga før Lyons søndagsmøde med Ajaccio.

PSG kom foran allerede efter tre minutter på et mål af den argentinske playmaker Javier Pastore, før svenskeren headede gæsterne foran 2-0 i det 34. minut.

Toulouse fik derefter backen Cheik M'Bengue vist ud for to gule kort, inden PSG-forsvarerne Mamadou Sakho og Gregory van der Wiel lukkede festen med de to sidste mål i anden halvleg.

Læs også:

Se også: Beckham spiller gratis i PSG

Det sidste mål på oplæg af Zlatan Ibrahimovic, mens keeper Salvatore Sirigu i den anden ende af banen nu ikke har lukket et mål ind i 868 minutter. Ikke siden 1-2-nederlaget mod Nice 1. december er der blevet scoret mod PSG, der er ubesejret i otte ligakampe i træk.

Zlatan Ibrahimovic fører topscorerlisten med sine 20 mål - hele otte mere end forfølgerne Bafétimbi Gomis fra Lyon og Dario Cvitanich fra Nice.

PSG's næste opgør er på fredag hjemme mod Bastia.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere