Sjældent nederlag til Bordeaux

For første gang i mere end to år tabte de franske mestre på hjemmebane

De forsvarende mestre fra Bordeaux led lørdag aften et overraskende nederlag, da det på hjemmebane blev 0-1 mod Valenciennes.

Det var Bordeaux's første nederlag på hjemmebane i mere end to år, idet seneste hjemmenederlag var i oktober 2007 mod Lyon.

Angriberen Mamadou Samassa scorede kampens enlige mål efter blot seks minutter.

Bordeaux fører fortsat den franske liga, men dog kun på bedre målscore end Lyon, der spillede 1-1 ude mod Grenoble, mens Valenciennes rykker frem på tredjepladsen, to point efter førerduoen.

Det er samme antal som Auxerre, der kan stryge til tops med sejr hjemme over Monaco i aftenens sene kamp.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere