Tålmodigheden brugt op hos Larsen

Bænken i Schalke blev i sommer byttet med bænken i Toulouse, og nu har landsholdsangriberen Søren Larsen fået nok. - Jeg har ikke mere tålmodighed, fastslår han

Søren Larsen scorede to gange, sidst det danske landshold var i aktion. Onsdag gælder det Wales. (Foto: Thomas Wilmann)
Søren Larsen scorede to gange, sidst det danske landshold var i aktion. Onsdag gælder det Wales. (Foto: Thomas Wilmann)

Søren Larsen har store ambitioner med det danske landshold. Men skal kvalifikationskampene frem mod VM i 2010 blive med Larsen i front, så kræver det ifølge angriberen fast spilletid weekend efter weekend. Og det får han ikke i franske Toulouse, hvor han er bænkevarmer.

- Jeg har bare ikke tid til at vente mere nu, jeg skal til at spille noget fodbold. Lige pludselig er jeg for gammel, og så er løbet kørt for mig. Jeg er 27 år og burde være på toppen af min karriere de næste tre år. Men det kræver, at jeg får noget spilletid, siger Søren Larsen til Ritzaus Bureau.

Angriberen føler allerede, at han har brugt nok tid på bænken i sin tidligere klub, tyske Schalke 04, hvor han spillede fra 2005 til sommerpausen 2008.

- Jeg tror selv, at jeg kan udvikle mig meget, hvis jeg kan komme til at spille fast. Med flere kampe på bagen vil man se en helt anden Søren Larsen. Den Søren Larsen er jeg selv interesseret i at se, fastslår angriberen, der har givet sig selv en deadline frem til sommer.

Til den tid skal hans situation have ændret sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere