'Majestætisk' Kjær på rundens hold igen, igen, igen

Succesen er nærmest uendelig for danske forsvarsspiller Simon Kjær, der for tredje gang i rap er på ugens hold i fransk fodbold

Simon Kjær (Foto: Lars Poulsen)
Simon Kjær (Foto: Lars Poulsen)

Simon Kjær er gået fra tysk nedtur til fransk optur. Et sommerskifte til franske Lille fra tyske Wolfsburg har gjort livet betydeligt sjovere for den danske centerforsvarer, der lige nu rider på en utrolig bølge af succes.

Med sin nye klub indtager han 2. pladsen i Ligue 1 blot to point efter Paris Saint-German. Og endnu mere imponerende er det, at oprykkerne blot i to kampe har lukket mål ind. Med 10 clean sheets har de pt. den bedste rekord i de større europæiske ligaer.

Det med at holde buret rent, har Simon Kjær sin store andel i. Sammen med den rutinerede montenegrinske midterforsvarer Marko Baša styrer danskeren forsvaret, og det gør Kjær så godt, at han nu er kommet på rundens hold i Frankrig for tredje uge i træk.

Se også: TV: Vanvidstackling brækker benet på modstanderen



Se også: Simon Kjær slår Falcao i fransk topkamp

Denne gang efter at have været med til at baske nyrige AS Monaco med stjerneangriberen Radamel Falcao 2-0.

Landsholdsforsvareren blev i forrige uge udtaget til ugens hold, som den store franske sportsavis l'Equipe kårede, og i sidste uge blev han så udvalgt af netmediet maxifoot.fr. Nu er turen så kommet til footmercato.net, der har ham på holdet. I øvrigt sammen med en anden spiller, der er stærkt medvirkende til Lille's succes - målmand Vincent Enyeama.

- Danskeren lavede én fejl mod Monaco. En dårlig aflevering tilbage til målmanden, der kunne være blevet straffet af modstanderen. Men bortset fra denne fejl, var den centrale forsvarer atter majestætisk. Han vandt alle sine dueller. Det er den Simon Kjær, man kender fra Palermo, og ikke den fra Roma, der er kommet til Nordfrankrig, skriver de om danskeren.

Se også: TV: Se Wass banke Braithwaite



Se også: Simon Kjær igen på ugens hold

Hele fem Lille-spillere er på holdet, der også tæller fire PSG-spillere samt en fra henholdsvis Nantes og Bordeaux.

Se højdepunkter fra kampen herunder:

Kjær snød Falcao: Se mål og højdeunkter her

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere