Succesen fortsætter: Endnu et fransk nul til Kjær

Den danske Lille-forsvarer var med til at holde nullet for niende gang i træk, da Toulouse blev besejret 1-0

Simon Kjær har stor succes i franske Lille. Søndag holdt han nullet for niende gang i træk, da Toulouse blev besejret 1-0 (Foto: AP).
Simon Kjær har stor succes i franske Lille. Søndag holdt han nullet for niende gang i træk, da Toulouse blev besejret 1-0 (Foto: AP).

Simon Kjær fortsætter sin store succes i Lille.

Den danske landsholdsforsvarer må efterhånden have glemt, hvordan det er at lukke et mål ind i den franske liga, og han skal huske flere måneder tilbage for at genkalde sig følelsen.

Søndag eftermiddag blev Martin Braithwaites Toulouse besejret 1-0, og det var niende kamp i træk, at Lille forlod banen uden at have lukket mål ind.

Se også: Kjær i fornemt selskab: På hold med Cech, Bale og Zlatan

Lille-målmand Vincent Enyeama stod igen en fremragende kamp og diskede op med flere flotte redninger og reddede i sidste minut sejren.

Hjemmeholdet spillede ikke sin bedste kamp, men slog til fire minutter før tid, da Pape Souare headede Florent Balmonts indlæg i mål.

- OK, ikke en super kamp af os, men tre point + clean sheet nr. 12 i 14 kampe. Jeg kan ikke klage, skrev Simon Kjær på Twitter.





Lille har, som Simon Kjær skriver, holdt buret rent i 12 ud af 14 kampe og cementerede med sejren sin andenplads. Simon Kjær & co. er fire point efter Zlatan Ibrahimovic' Paris.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere