TV: Forrygende og arrogant Zlatan-scoring

Paris Saint-Germain ydmygede Olympique Lyon søndag aften - blandt andet med perler af Cavani og Ibrahimovic

Paris Saint-Germain er stille og roligt ved at trække fra i toppen af Ligue 1 i Frankrig.

Søndag aften knuste Laurent Blancs stjernemandskab det tidligere storhold fra Olympique Lyon med hele 4-0.

Vanen tro gik Zlatan Ibrahimovic forrest med to scoringer - begge på straffespark, mens Edinson Cavani og Thiago Silva blev noteret for hver et efter et hjørnespark.

Cavanis træffer til 1-0 var fremragende drejet ind fra forreste stolpe, mens Ibrahimovic' første straffesparksscoring tenderede ren arrogance og verdensklasse.

Som sådan var konceptet fra svenskeren ikke nyt. En klassisk 'Panenka', hvor bolden elegant blev lobbet over målmanden, der lagde sig ned. Zlatans afslutning sad dog ikke midt i målet - men næsten oppe i krogen.

Se alle fire mål herover.

0 kommentarer
Vis kommentarer