Dansker på ugens hold i Frankrig

Den danske kantspiller Daniel Wass har sneget sig med på ugens hold i sportsavisen L’Équipes

Efter 2-0 sejren over Paries Saint Germain, er Wass med på ugens hold i Frankrig (Foto: Viasat)
Efter 2-0 sejren over Paries Saint Germain, er Wass med på ugens hold i Frankrig (Foto: Viasat)

Den franske sportsavis har fundet plads til Daniel Wass på ugens hold, efter den 24-årige danskers overbevisende indsats i kampen mod de franske giganter Paris Saint Germain, der blev besejret med 2-0 på hjemmebanen Parc des Sports i Annecy.

Evian spilleren kronede præstationen ved at ligge op til 2-0 målet, som desuden blev kåret til rundensmål.





Den tidligere Brøndby spiller blev hentet til klubben som højre back, men i det franske har han haft en omskiftende tilværelse, hvor det blandt andet er blevet til flere kampe på venstre backen og i perioder måtte se mange kampe fra bænken og tribunen.

Nu ser det dog ud til, at den danske landsholdsspiller har fundet sin plads på holdet som kantspiller, hvor det i denne sæson er blevet til tre scoringer og flere assists.

- Det går rigtig godt for tiden. Jeg har scoret tre mål og lagt op til tre. Faktisk føler jeg mig virkelig godt tilpas på højrekanten, hvor jeg har udviklet mig. Det er naturligvis også positivt, at jeg har tillid fra træneren og spiller fast hver gang, siger Daniel Wass til Ekstra Bladet

0 kommentarer
Vis kommentarer