TV: Her ødelægger Kjær Lille-rekord

Søndag eftermiddag fik Simon Kjær en uheldig hovedrolle i Frankrig, da han styrede en bold i eget mål og ødelagde en flot defensiv rekord for Lille

Simon Kjær tager sig her til håret efter en landskamp. Men i dag måtte han tage sig til håret for sin franske klub Lille, efter danskeren var impliceret i et mål i eget net. (Foto: Lars Poulsen)
Simon Kjær tager sig her til håret efter en landskamp. Men i dag måtte han tage sig til håret for sin franske klub Lille, efter danskeren var impliceret i et mål i eget net. (Foto: Lars Poulsen)

Hvis H.C. Andersen havde skrevet et fransk eventyr, så havde det nok omhandlet danske Simon Kjær og hans franske klub Lille.

For Lille har med en storspillende Simon Kjær i midterforsvaret ikke lukket mål ind i 11 kampe i træk i Ligue 1. Men den statistik ødelagde danskeren selv søndag eftermiddag, da han var så uheldig at styre et skudforsøg fra Bordeaux' Landry N´Guemo i eget mål.

Målet tæller ikke officielt som et selvmål, men bolden var nok næppe gået ind bag Lille-målmand, Vincent Enyeama, hvis ikke Simon Kjær var kommet til at sætte en følt inderside på forsøget undervejs.

Se også: TV: Se grotesk lavine-jubel: Sådan fejrer de mål i Frankrig

Lille formåede ikke selv at score i kampen, så derfor blev N´Guemos skud i samarbejde med Kjærs uheldige fod den eneste situation, som første til mål.

Kjær og resten af Lille-holdet havde ellers ikke fået et mål i mod sig i 1062 minutter.

Se også: TV: Zlatan slår til igen - se det smukke frispark

Med nederlaget ligger Lille stadig på andenpladsen i Ligue 1 med 36 point - fire point efter Zlatan og Paris Sain-Germain på førstepladsen.

Men søndag aften kan Monaco gå forbi Lille i tabellen, hvis de vinder over Ajaccio.

0 kommentarer
Vis kommentarer