TV: Braithwaite-assist i Toulouse-overraskelse

Danskeren lagde op til 2-0-målet i 2-1-sejren ude over topholdet Nantes

Martin Braithwaite stod for en enkelt assist, da Toulouse lørdag aften overraskende besejrede topholdet Nantes med 2-1 på udebane i den bedste franske liga.

Den tidligere Esbjerg-profil spillede 20 minutter før tid Jean-Daniel Akpa-Akpro fri - på grænsen af offside - til 2-0-scoringen, efter at Etienne Didot et kvarter forinden havde gjort det til 1-0 for gæsterne, der også overlevede, at Papy Djilobodji fik reduceret otte minutter før tid.

Se også: TV: Zlatan på måltavlen igen

De tre point bringer Toulouse op i nærheden af de europæiske pladser på tiendepladsen - men kun fem point efter netop Nantes, der indtager fjerdepladsen.

Martin Braithwaite er noteret for fem scoringer i denne sæson for Toulouse.

0 kommentarer
Vis kommentarer