Zlatan: Elgene kender mig heldigvis ikke

Den svenske megastjerne afslører, at han elsker at komme ud i naturen og væk fra opmærksomheden

Zlatan Ibrahimovic i selskab med sin kone, Helena Seger med hvem han har to børn. (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic i selskab med sin kone, Helena Seger med hvem han har to børn. (Foto: AP)

En nærmest overdrevet selvtillid og arrogance krydret med verdensklasse og spektakulære aktioner på banen har gjort Zlatan Ibrahimovic den måske mest omtalte fodboldspiller på det europæiske kontinent i 2013.

Det medfører en nærmest hysterisk opmærksomhed, som det er tilfældet med super- og megastjerner i diverse brancher.

Og Zlatan kan tage det. Han nyder det og bruger ofte pressen i diverse situationer. Tidligere på året lancerede han dog sin egen app, Zlatan Unplugged, for at kontrollere lidt af nyhedsstrømmen om sin egen person og forhindre diverse rygter.

Og nu fortæller Paris Saint-Germain-stjernen, at opmærksomheden kan blive for meget.

- Jeg savner at kunne gå ud på gaden, uden at folk genkender mig, siger han i et stort interview med hollandske Voetbal International og afslører, at den svenske natur ofte spiller en positiv rolle i hans liv.

Der kommer mange ornde og skøre ord ud af Zlatans mundtøj. Og det er til stor underholdning for mange. (AP/Claudio Bresciani) Sport og Spil De zlataniske vers: 26 vilde Zlatan-citater

- At være i naturen er fantastisk. Elgene kender mig i hvert fald ikke, og jeg nyder stilheden. Dér er der ingen, der kræver noget af mig, og det trænger jeg til nu og da. Det er dog ikke fordi, jeg ikke kan lide opmærksomheden. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde det. Opmærksomhed og det at blive genkendt giver en vis form for adrenalin, siger han.

Årets mål fra Ibrahimovic?



Zlatan er elsket og hadet for sin direkte og til tider arrogante attitude. Han er notorisk kendt for sjove, underfundige og selvcentrerede kommentarer, der igen enten får folk til at ryste på hovedet eller tage sig til maven af grin. Men nogen festabe og skandalemager i natte- og privatlivet er han ikke.

Han er med andre ord et meget privat menneske, der er gift og har to børn.

- Jeg forsøger at repræsentere klubben på bedst tænkelige måde, og så må man fravælge nogle ting. Alkohol og fester siger mig ikke noget, så det er fint, siger han.

Zlatan med blæret straffespark



1 af 3 
2 af 3 
3 af 3 Zlatan Ibrahimovic i selskab med sin kone, Helena Seger med hvem han har to børn. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer