Hyldes i Frankrig: Simon Kjær er kongen

Simon Kjær er på efterårets hold hos hele fem store medier i Frankrig

Simon Kjær har holdt et tårnhøjt niveau i efterårssæsonen (Foto: AP)
Simon Kjær har holdt et tårnhøjt niveau i efterårssæsonen (Foto: AP)

For ét år siden var der ikke den store tiltro til Simon Kjær i Wolfsburg. Han spillede jævnligt, men han blev aldrig den profil, tyskerne havde ønsket sig. Han blev offer for evig uro og trænerskift i Wolfsburg.

Men fodbold kan Kjær spille, hvis han får tillid fra omgivelserne. Det har han bevist i efteråret.

I disse dage hyldes han som Le Viking i de franske medier efter en halvsæson, hvor han har leveret en overbevisende indsats i Lille-forsvaret.

Ny ros til Kjær - på efterårets hold

Han er således udtaget hos hele fem medier til efterårets hold efter første halvdel af sæsonen. Og det er de store medier i Frankrig, der hylder danskeren.

Stort skulderklap
LÉquipe, Maxifoot og Canal + er tre af medierne, der er imponerede over danskerens bedrifter i efteråret.

- Det er et stort skulderklap, at de franske medier bedømmer mig så flot i mit første halve år i Lille. Det er mange kampe at holde et stabilt højt niveau i, og det er jeg utroligt glad for, at jeg har gjort. Men det viser også, at jeg spiller på et hold, der virkelig fungerer godt, siger Simon Kjær til Ekstra Bladet.

Lille er Europas clean sheet-konger med 14 af slagsen i de første 19 kampe. Kun otte mål har Kjær og holdkammeraterne lukket ind i de 19 kampe.

Zlatans også: Kjær misser topbrag mod PSG

Simon Kjær sad ude i efterårets sidste kamp, men han er stærkt på vej tilbage.

- Jeg træner fuldt med de andre efter den skade, der desværre holdt mig ude af vores sidste kamp inden jul, og nu glæder jeg mig til at komme i gang med ligaen igen, fastslår han.

Paris SG og Monaco jonglerer med de helt store budgetter i Frankrig. Derfor er det imponerende, at Lille faktisk kan følge dem til dørs via tredjepladsen blot fire point efter Paris.