Zlatans bror er død

Zlatan Ibrahimovich har mistet sin storebror

Zlatan Ibrahimovic har sine forældres og søskendes fødselsdato tatoveret på underarmen (Foto: AP)
Zlatan Ibrahimovic har sine forældres og søskendes fødselsdato tatoveret på underarmen (Foto: AP)

Den svenske superstjerne rejste efter sidste uges Champions League-kamp mod Chelsea tilbage til Sverige. Angiveligt for at selvtræne og komme sig ovenpå sin skade.

Nu viser det sig, at årsagen kan være en helt anden.

PSG-stjernen er nemlig ramt af en personlig sorg. Zlatans storebror er død. Det skriver flere store europæiske medier. Også Zlatans tidligere klub AC Milan har lagt kondolencer på deres hjemmeside.

32-årige Zlatan sad ude med en skade, da Paris Saint-Germain tirsdag aften blev sendt ud af Champions League af engelske Chelsea. Umiddelbart efter tog han sammen med sin kæreste Helena Seger og deres to børn tilbage til Malmø, hvorfra Zlatan kommer.

Ibrahimovic' 40-årige bror døde torsdag efter kortvarig sygdom. Udover den 40-årige bror har angriberen med de bosniske rødder fire andre søskende. Som man kan se på billedet i toppen af artiklen, har Zlatan tatoveret sine søskende og forældres fødselsdatoer på underarmen.

Svenskeren har endnu ikke selv kommenteret dødsfaldet.

Der kommer mange ornde og skøre ord ud af Zlatans mundtøj. Og det er til stor underholdning for mange. (AP/Claudio Bresciani) Sport og Spil De zlataniske vers: 26 vilde Zlatan-citater

1 af 2 Zlatan Ibrahimovich havde sine to sønner med sig, da han for en uge siden så Paris Saint-Germain på hjemmebane mod Reims. Tre dage senere røg han og PSG i London ud af Champions League. (Foto: Bestimage)
2 af 2 Zlatan Ibrahimovic har sine forældres og søskendes fødselsdato tatoveret på underarmen (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer