Ny ros til Kjær - på efterårets hold

Danskerens fornemme første halvår i Lille har bragt på efterårets hold i sportsavisen L'Equipe

Simon Kjær (th.) jubler med bl.a. anfører Antonio Mavuba. (Foto: AP/Michel Spingler)
Simon Kjær (th.) jubler med bl.a. anfører Antonio Mavuba. (Foto: AP/Michel Spingler)

Simon Kjær vader nærmest i ros i denne efterårssæson i franske Lille, der bl.a. takket være den danske forsvarsspillers indsats er på tredjepladsen i ligaen, blot fire point efter førende PSG. Og Lille har såmænd blot lukket otte mål ind i efterårets 19 kampe.

Se også: Zlatan: En vits at sammenligne mig med damespillere

Den franske sportsavis L'Equipe er med i koret og har udtaget den 24-årige dansker til efterårets hold i den bedste franske liga. Her er han i selskab med bl.a. superstjerner som Zlatan Ibrahimovic, Thiago Motta, Thiago Silva, James Rodriguez og Edinson Cavani - samt sine defensive holdkammerater Vincent Enyeama fra Nigeria på mål og senegalesiske Pape Souaré på venstre back.

Simon Kjær skiftede før denne sæson til Lille fra tyske Wolfsburg, hvor han havde tre sæsoner på godt og ondt, inklusive bl.a. en udlejningsperiode til AS Roma.

Se også: TV: Danskere slås med Zlatan om 'Årets Mål'

Efterårets hold i Frankrig ifølge L'Equipe:

Mål og forsvar: Vincent Enyeama (Lille) - Serge Aurier (Toulouse), Simon Kjær (Lille), Thiago Silva (PSG), Pape Souaré (Lille)

Midtbane og angreb: Fabien Lemoine (St. Etienne), Thiago Motta (PSG) - Edinson Cavani (PSG), James Rodriguez (Monaco), Romain Hamouma (St. Etienne) - Zlatan Ibrahimovic (PSG)

Reserver: Agassa (Reims) - Maxwell (PSG), Djilibodji (Nantes), Krychowiak (Reims), Verratti (PSG), Aboubakar (Lorient), Lacazette (Lyon)

0 kommentarer
Vis kommentarer