PSG griner af millionstraf: Ingen kan stoppe os

I Paris Saint-Germain er man tilsyneladende ligeglad med den kæmpebøde, man har fået fra UEFA som følge af brud på 'Financial Fairplay'

Gavflaben Zlatan kan sagtens få flere nye holdkammerater, også selvom det betyder, at PSG får millionunderskud. (Foto: AP/Michael Euler)
Gavflaben Zlatan kan sagtens få flere nye holdkammerater, også selvom det betyder, at PSG får millionunderskud. (Foto: AP/Michael Euler)

Det sendte chokbølger gennem Fodbold-Europa, da det kom frem, at Manchester City og Paris Saint-Germain havde brudt UEFA's regler om Financial Fairplay. Begge klubber havde nemlig et alt for stort underskud i forhold til UEFA's nye regler.

Her må klubberne maksimalt have et underskud på 337,5 millioner kroner. Og det har hverken City eller PSG formået at leve op til trods den massive pengestrøm fra klubbernes arabiske ejere.

Derfor fik klubberne en gigantstraf. Citys var på svimlende 475 millioner kroner, mens parisernes var i samme størrelsesorden.

Se også: TV: Vanvidskamp af Wass: Saksespark sikrer overlevelse

Men millionstraffen får ikke engang PSG til at løfte øjenbrynene.

- Vi har et rigtig godt hold, så der er ikke noget stort behov for nye spillere. Men vi køber de spillere, vi har lyst til, siger Nasser al-Khelaifi til avisen Le Parisien, hvor han dog ikke vil svare på, om straffen er retfærdig.

- Retfærdigt eller uretfærdigt, det må I afgøre. Vi kommer til at fortsætte med vores projekt, og vi vil gå langt for at vinde Champions League, fastslår præsidenten, der også lige fik fyret en afskedssalut af.

- Ingen kommer til at stoppe os.

Se også: Fransk klub vil have Zidane som træner

Bøden kommer efter en stor sæson, hvor Paris Saint-Germain tog ligaguldet for andet år i træk, og hvor de var få minutter fra at stryge i semifinalen i Champions League.

0 kommentarer
Vis kommentarer