Han har haft en fremragende sæson hos Marseilles, blev nomineret til Årets Spiller i Ligue 1 og sætter kurs mod EM-slutrunden i hjemlandet Frankrig.
Solen skinner tilsyneladende mildt på Lassana Diarra.
Men den defensive midtbanespiller lider alligevel. Ikke på grund af en skade eller kærestesorger men på grund af særdeles påtrængende lommesmerter.
CAS – sportens højeste domstol – har nemlig afgjort, at han skal betale hele ti millioner euro, næsten 75 millioner kroner, tilbage til sin tidligere klub, Lokomotiv Moskva, som fyrede ham i 2014, et år efter hans ansættelse. Diarra havde nemlig nægtet at træne efter en uoverensstemmelse med træner Leonid Kuchuk.
Diarra får yderligere en bøde på 110.000 euro, godt 800.000 kroner for ’dårlig opførsel’.
Den 31-årige stjerne kunne på grund af sagen ikke spille for en ny klub i næsten et år, men skrev under med Marseille sidste sommer.
’Jeg vil gerne takke alle, der har bakket mig om i den tid. Jeg ville ikke ønske dette for nogen spiller. Jeg tager det fulde ansvar for, hvad jeg har gjort. Nu er det et lukket kapitel,, og nu er jeg kun fokuseret på Frankrig og EM i mit hjemland’, skriver han på Twitter.
Lassana Diarra fortæller også, at han har fået lov at forlade Marseille på en fri transfer, selv om hans kontrakt først udløber i 2019.
Landsholdsstjerne ramt af personlig tragedie i Paris
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.