Søndag aften fik Mario Balotelli debut for sin nye franske klub Nice, og det blev hurtigt til en god oplevelse for den italienske angriber. Han kom nemlig meget hurtigt på scoringslisten i kampen mod Marseille.
Det opgør vandt Nice med 3-2, og allerede efter syv minutter lykkedes det for Balotelli at omsætte et straffespark til mål. På vanlig selvsikker vis sparkede han roligt sparkede bolden ind - og stillede sig på pletten for at modtage medspillerne og fansenes hyldest.
Derefter vendte Marseille kampen rundt på scoringer af Florian Thauvin i første halvleg og Bafetimbi Gomis på straffefspark i anden halvleg efter 72 minutter.
Så lignede det en Marseille-sejr, men så tog Balotelli over igen.
Bare seks minutter senere headede han nemlig Nice tilbage i kampen, og med tre minutter tilbage af kampen var det så Wylan Cypriens tur til at score for Nice, så det blev til en 3-2-sejr i Balotellis debut for klubben.
Sejren betyder, at Nice nu er på en delt førsteplads i Ligue 1 sammen med Monaco.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.