Balotelli i arrogant bold-dans: Så bliver han mast i græsset

Den italienske angriber fik et frispark, men måtte også bide i græsset, da hans cirkusdriblinger blev bragt til ophør

Bolden klæber sig godt til Mario Balottelis fødder, men det er ikke alle, der nyder at se italienerens kunstner.

I hvert fald blev han mast ned i græsset efter en række driblinger, der mest var for showets skyld. Den franske midtbanestjerne Blaise Matuidi er ikke bange for at gå hårdt til modstanderen, så Balotelli fik et ordentligt fur.

SE BALOTELLIS DRIBLEKUNST - OG MATUIDIS 'STRAF'

Nice og Paris Saint-Germain havde i det hele taget gang i en højspændt kamp søndag aften.

Balotelli stod for kampens første scoring, og i alt endte det med en 3-1 sejr for Nice. Kampen blev dog skæmmet af en grim slutfase, hvor Thiago Motta og Angel Di Maria blev vist ud. Sidstnævnte for en decideret svinestreg, som du kan se her:

PSG er stadig på andenpladsen, men mistede et afgørende skridt i bestræbelserne på at følge med Monaco i toppen af den franske liga. Lykkes det ikke PSG at vinde Ligue 1-titlen, så vil det være første gang siden 2011/2012-sæsonen, at hovedstadsklubben må afgive et mesterskab.

Balotelli er selv oppe på 14 Ligue 1-scoringer og har altså hjulpet holdet op på tredjepladsen. De har kun tre point op til PSG på andenpladsen med tre kampe tilbage.

Se Balotellis scoring her: