Balotelli-lejr sviner Klopp: Han er en kæmpe nar

Mario Balotellis agent, Mino Raiola, var langt fra tilfreds med Jurgen Klopps behandling af sin italienske angrebsstjerne inden skiftet til franske OGC Nice

Den italienske angriber Mario Balotelli skiftede på Deadline day til franske OGC Nice på en fri transfer fra hans tidligere arbejdsgivere i Liverpool. Den tidligere landsholdsspiller har senest været udlejet til italienske AC Milan. Selv samme klub som i 2014 solgte Balotelli til netop Liverpool for 149 millioner kroner. Foto: Georgios Kefalas
Den italienske angriber Mario Balotelli skiftede på Deadline day til franske OGC Nice på en fri transfer fra hans tidligere arbejdsgivere i Liverpool. Den tidligere landsholdsspiller har senest været udlejet til italienske AC Milan. Selv samme klub som i 2014 solgte Balotelli til netop Liverpool for 149 millioner kroner. Foto: Georgios Kefalas

Den tidligere italienske landsholds-stjerne Mario Balotelli var en uønsket herre i Liverpool. Og det lagde Liverpool-manager, Jurgen Klopp, da heller ikke skjul på under sommerens transfer-vindue, når der blev spurgt til den ustyrlige angriber.

Efter større interesse fra flere italienske Serie A-klubber som Palermo, Chievo og Bologna blev et kontra-skifte på en fri transfer til fransk fodbold og Ligue 1-klubben OGC Nice i stedet en realitet for den tidligere AC Milan-lejesvend.

På transfer-vinduets allersidste dag fik den falmede angrebsstjerne grønt lys fra sine arbejdsgiverne i Liverpool til at prøve lykken i den franske liga.

Dårlig behandling
Men nu, blot få dage efter Balotellis ankomst i Nice, har den udskældte stjernes agent Mino Raiola altså valgt at droppe det høflige skuespil og i stedet sende en gedigen sviner afsted mod sin klients tidligere manager i det engelske.

- Jeg vil ikke bedømme ham (Klopp, red.) som træner, selvom han i mine øjne ikke er den store taktikker. Men jeg tror ikke, det gik op for ham, at det faktisk var et menneske, vi havde med at gøre. Mario opførte sig eksemplarisk, han beklagede sig aldrig, end ikke når han trænede alene.

- Det ville på ingen måde være forkert at sige: At han (Klopp, red.) var en kæmpe nar, sagde Raiola til La Gazzetta dello Sport, der i samme ombæringen benyttede lejligheden til at fortælle, at ledelsen i Liverpool angiveligt også skulle have indrømmet, at Jurgen Klopp havde behandlet hans klient uretfærdigt.

Arsenal lejer profil ud til bundklub i Premier League

Ville undgå rampelyset
Spiller-agenten kom også med forklaringen på, hvorfor den kontroversielle stjerne ikke havde valgt at søge tilbage til hjemlandet og italiensk fodbold:

- Der er altid kæmpe fokus på Mario i Italien. Jeg forsøgte derfor at finde et sted til ham, hvor han kan blive bedømt ud fra sit fodboldspil og ikke sit privatliv. Derfor var vi nødt til at vælge Italien fra, selvom hans liv uden for banen faktisk har været 'dødkedeligt' de sidste to år.

- Lucien Favre (OGC Nice-manager, red.) ville have Mario på holdet, og det overbeviste os i sidste ende. I England ville han blive konfronteret med sine tidligere handlinger, og desuden har engelske klubber så mange penge, at de køber spillere, de ikke har brug for, slutter Mino Raiola.

Nice indtager lige nu tredjepladsen i den fransk Ligue 1 med syv point efter tre kampe.

Sidste år sluttede den franske klub som nummer fire med hele 33 point op til mestrene fra Paris Saint Germain. Og dermed fik de kvalificeret sig til denne sæsons udgave af Europa League.

Nice-manager, Lucien Favre, har desuden sikret sig den tidligere, brasilianske Bayern München- og Wolfsburg-spiller Dante for en pris på godt 18,6 millioner danske kroner.

Dem glæder vi os til: De 10 vigtigste transfers for dansk fodbold

Hjemme igen: David Luiz får tre år i Chelsea

Droppede Chelsea: Skifter til falden storklub

Vanvittigt: Her husker Mathias alle transfers i Superligaen

Brøndby overvejer at hente en ekstra back

Det er ikke B.T. og Ekstra Bladet, der er de beskidte

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.