Brager bolden i nettet: Dolberg med ny scoring

For anden runde i træk scorede Kasper Dolberg for Nice, som hjemme slog Angers 3-1

Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scanpix
Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg gjorde igen opmærksom på sig selv i den franske Ligue 1, da danskeren lørdag aften scorede for Nice.

Det skete i 3-1-sejren hjemme mod Angers, og det var Kasper Dolbergs fjerde sæsonscoring i den franske liga efter skiftet fra Ajax denne sommer.

Den danske landsholdsangriber bragede bolden i nettet i det 90. minut til 3-1, da han afsluttede fra kanten af feltet, og han spillede hele opgøret for sin franske klub.

De tre point betød, at Nice ligger nummer 11 med 20 point, mens Angers forspildte muligheden for at holde trit med toppen i rækken.

Dolberg jubler efter ny scoring. Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scanpix
Dolberg jubler efter ny scoring. Foto: VALERY HACHE/Ritzau Scanpix
 

Angers har på tredjepladsen fortsat 24 point.

Angelo Fulgini bragte gæsterne foran efter 22 minutter, men Arnaud Lusamba prikkede bolden i mål for Nice til 1-1 seks minutter før pausen.

Efter pausen kom Nice foran 2-1 ved Myziane Maolida, inden Kasper Dolberg sluttede af med sit mål til 3-1.

Danskeren scorede også for Nice i den seneste runde, da det på udebane blev til et nederlag på 1-2 mod Lyon.

Se også: Medvind i EM-hætten: Åge blæser til angreb

Se også: Dansk drømmelodtrækning: Her er EM-grupperne

Belgien stiller med et skræmmende landshold ved sommerens EM-slutrunde, hvor Danmark blandt andet venter dem i Parken. Foto: Anton Vaganov/Ritzau Scanpix Sport og Spil Stort EM-tjek: Skræmmende modstander venter på Danmark

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere