CL-skandale under opsejling: Nu kulegraves sagen

PSG's 6-1-sejr over Røde Stjerne var måske en smule for mistænkelig, og derfor bliver den nu undersøgt, skriver L'Equipe

På billedet ses PSG's store stjerne Neymar, i Champions League kampen mod Røde Stjerne. Foto: AP
På billedet ses PSG's store stjerne Neymar, i Champions League kampen mod Røde Stjerne. Foto: AP

Den franske storklub PSG og serbiske Røde Stjerne lader til at være indblandet i en matchfixing-skandale. Franske myndigheder har åbnet en undersøgelse af kampen mellem de to klubber, som endte med en sejr på 6-1 til den franske hovedstadsklub.

Se også: Stort medie smider bombe: Mistanke om kæmpe CL-skandale

Det melder den franske sportsavis L'Equipe.

Her bliver det fortalt, at UEFA havde slået alarm over et muligt spil på kampen af en af de to klubbers direktører, som skulle handle om, at det ene hold skulle tabe med fem eller flere mål.

I den forbindelse skulle der være tale om et bet, der skulle være 37 millioner kroner værd.

PSG vandt da også kampen nemt med Neymar som den helt store stjerne i kampen, og allerede ved halvleg stod der 4-0 til PSG, hvorefter Mbappe gjorde det til 5-0, Marin reducerede og Neymar sluttede det hele af med et mål til 6-1 efter 81 minutter af kampen.

Hos de franske mestre har man reageret på artiklen fra den franske avis, hvor man kategorisk afviser alle påstande, der er sendt både direkte og inddirekte. De peger samtidig på, at de ikke er blevet kontaktet af de franske myndigheder.

Røde Stjerne har samtidig også udsendt en meddelelse om, at de ikke har været indblandet i noget, og at det skader klubben meget at blive udsat for sådan en anklage.

Se også: Mulig skandale i Champions League: Nu reagerer klubberne
Se også: Afslører hemmelig Messi-klausul - kan smutte helt gratis
Se også: Officielt: Arsenal-legende skal styre storklub

9 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere