Dansk landsholdsspiller får tidligere Premier League-profil som cheftræner

Bordeaux har ansat Gustavo Poyet som cheftræner for holdet, der tæller landsholdsspilleren Lukas Lerager

Den tidligere Chelsea- og Tottenham-spiller Gustavo Poyet er ny træner i franske Bordeaux. Foto: AP
Den tidligere Chelsea- og Tottenham-spiller Gustavo Poyet er ny træner i franske Bordeaux. Foto: AP

Lukas Lerager, der flere gange har været inde omkring det danske fodboldlandshold, får ny cheftræner i sin klub, franske Bordeaux.

Den tidligere Chelsea-spiller Gustavo Poyet skal således stå i spidsen for det franske hold, der er placeret i midten af Ligue 1. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Poyet skal forsøge at løfte et Bordeaux-hold, der indtil videre har haft en middelmådig sæson.

I Bordeaux afløser han Jocelyn Gourvennec, der torsdag blev fyret. På det tidspunkt havde holdet blot to point ned til nedrykningsstregen.

Lørdag lykkedes det dog Bordeaux at lægge lidt afstand til bunden af tabellen, da Nantes blev besejret med 1-0.

Lukas Lerager var som sædvanligt i startopstillingen for Bordeaux.

Sejren kom i hus med den midlertidige cheftræner Eric Bedouet i spidsen.

Han valgte i det 83. minut at udskifte Lerager, som havde fået et gult kort tre minutter forinden.

Gustavo Poyet har både som træner og spiller hovedsageligt haft base i England.

Ud over Chelsea har han spillet i Tottenham, og som træner var han assistent i Leeds, før han kom til Brighton og senere Sunderland, hvor han blev fyret i 2015.

Efter fyringen i Sunderland har Poyet været på noget af en rundtur - først som træner i græske AEK Athen, dernæst spanske Real Betis og senest kinesiske Shanghai Shenhua.

- Han har interessante erfaringer som spiller, siger Bordeaux-præsident Stephane Martin til Canal+ Sport i forbindelse med offentliggørelsen af Poyet som træner.

- Han er en person, der har rejst meget, taler fransk og har fået multikulturelle erfaringer, siger han.

Lukas Lerager får ny chef i det franske. Foto: All Over Press
Lukas Lerager får ny chef i det franske. Foto: All Over Press

Se også: Drømmeoplæg og hattrick i Manchester City-sejr

Se også: EM-vanvid: Danmark straffet for at bære forkerte shorts

Det er en stor sejr for Manchester United, at det kunne sikre sig Alexis Sanchez for næsen af Manchester City. Foto: All Over Press Sport og Spil Mølby: Sánchez er en stor sejr for United

0 kommentarer
Vis kommentarer